ShippingWatch

De største handelshuse har fordoblet LNG-leveringer på to år

På to år har verdens tre største handelshuse mere end fordoblet deres leveringer af LNG og investerer i stigende grad i skibe og terminaler for at øge deres satsning på området.

Verdens største handelshuse retter i stigende grad fokus på gasmarkedet.

De tre største handelshuse i verden, Gunvor, Trafigura og Vitol, handler ikke bare længere gas, men har investeringer i skibe og terminaler og har på to år fordoblet deres fysiske leveringer af flydende naturgas, LNG, skriver Bloomberg.

"Vi bruger en masse ressourcer på at udvikle vores gas- og LNG-forretning. I ethvert scenarie for renere brændstof kan du ikke komme uden om gas som erstatning for mere forurenende kilder," siger Gunvors CEO, Torbjorn Tornqvist, til Bloomberg.

Netop miljøkrav verden over er med til at drive efterspørgslen efter LNG op, hvor det især er Sydøstasien, som driver væksten. Men også i Europa er efterspørgslen på vej op, skriver Bloomberg. En del af forklaringen på handelshusenes stigende på appetit er desuden, at marginerne på den traditionelle råoliehandel falder.

Royal Dutch Shell er det førende handelshus inden for LNG, mens også andre handelshuse såsom Glencore og Koch Supply & Trading satser mere på området.

Maersks klimastrategi udelukker både olie og LNG

Investeringsbank forudser boom i LNG-nybygninger

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere