ShippingWatch

Kinesisk havn vil udfordre Singapores bunkerdominans

Den kinesiske havn Zhoushan er langt mindre end Singapore, når det kommer til bunkerleverancer, men har store planer om at udfordre verdens største bunkerhavn. Det skriver Reuters.

Foto: /ritzau/AP/Wong Maye/

Havnen i Zhoushan er klar til at konkurrere med den allerstørste bunkerhavn i verden. Havnens placering i Kina meget tæt ved Shanghai er den afgørende grund til, at den, skønt meget mindre end Singapore på bunkerleverancer, kan tage konkurrencen op.

Samtidig støtter den kinesiske regering op om havnens strategi, skriver Reuters.

Zhoushans nuværende salg af bunker løber op i i alt 3,6 mio. ton solgt i 2017, mens de tilsvarende mængder i Singapore lå på 50,6 mio. ton. Der er med andre ord et godt stykke op til Singapores status, men en række analytikere kalder over for Reuters Zhoushan som den første reelle trussel mod Singapore i årtier.

Ud over placeringen tæt på Shanghai, er de to andre kinesiske storhavne Ningbo og Ninjing også forholdsvis tæt på, og det peger på nye muligheder. Ikke bare på bunkermarkedet, men også på andre forretningsområder som leverandører, værfter og forsikring relateret til shipping.

"Med mere end 3 mia. tonnagefragt håndteret i Zhoushan og de omkringliggende havne, overgår det Singapore... Vi skal ikke overse det store marked lige foran vores hoveddør," siger Ying Zhongmin, der er leder af politik og regulering i Zhoushan Free Trade Zone til Reuters.

Bunkersalget i Singapore stabilt trods store ændringer i 2019

J. Lauritzen sortlistede tre leverandører efter sager om dårlig bunker

Bunkerrederi i Singapore møder flere krav og får skibe arresteret

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere