ShippingWatch

Ceva ser efter opkøb de næste år

CMA CGM's Ceva, som DSV tidligere har forsøgt at købe, vil selv være klar til opkøb de næste år, fortæller topchef Xavier Urbain til Bloomberg News.

Foto: PR-foto: CEVA

Ceva Logistics, der tidligere har været et opkøbsemne for danske DSV, vil sandsynligvis selv være på jagt efter nye opkøb i løbet af de næste år.

Selskabet vil tidligst være tilbage på opkøbssporet i midten af næste år – eller i 2020, fortæller Xavier Urbain, der er administrerende direktør hos det schweiziske selskab, til Bloomberg News.

"Vi vil ikke se på store opkøb, men vi vil se efter mellemstore, som kan hjælpe os med at øge markedsandelen i nogle af de handelslinjer, hvor vi stadig er lidt svage, og som kan føre til øjeblikkelig værdiskabelse," siger direktøren til nyhedsbureauet.

Ifølge Bloomberg News vil logistik- og transportselskabet lede efter opkøbsmuligheder til en værdi af op til 300 mio. dollars, svarende til knap 2 mia. kr.

I interviewet fortæller Xavier Urbain også, at Ceva ikke har haft yderligere samtaler med DSV, efter at den danske transport- og logistikkoncern i oktober opgav forsøget på at købe det schweiziske selskab.

Dengang fortalte DSV, at det skyldtes modvilje hos bestyrelsen i Ceva Logistics, der afviste to købstilbud fra det danske selskab.

Det sidste bud lød på 30 schweizerfranc per aktie til aktionærerne i Ceva Logistics, eller i alt 11 mia. kr. Til sammenligning lukkede aktien dagen før i 25,20 schweizerfranc, hvilket derved ville have svaret til en præmie på 19 pct.

Et par dage efter kom det frem, at den franske rederivirksomhed CMA CGM, der i forvejen var storaktionær i selskabet, udvidede sit samarbejde med det schweiziske logistikselskab. Det betød også, at Ceva Logistics købte den franske rederivirksomheds logistikforretning, CMA CGM Log.

I samme forbindelse tilbød CMA CGM at købe aktierne hos interesserede Ceva-aktionærer for 30 schweizerfranc stykket – altså til samme pris, som DSV tidligere havde budt.

Turnaround-ekspert ind i ledelsen af Ceva

Saadé er klar med plan for Ceva i næste uge

CMA CGM-partner løfter salget, men taber en del af indtjeningen

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere