ShippingWatch

LNG-projekter boomer i Afrika: Kan fordoble produktionen i 2030

Store naturgasprojekter kan fordoble LNG-produktionen i Afrika inden for det næste årti. Regionens placering mellem Stillehavet og Atlanten er en ideel position til et fremtidigt knudepunkt for den flydende naturgas.

Foto: Sovcomflot

Afrika står over for et boom i produktionen af naturgas.

Nye projekter vil fordoble kontinentets LNG-produktion frem mod 2030, og i et marked, hvor kommende klimakrav øger efterspørgslen på den lavsvovlholdige bunker, kan Afrika blive et knudepunkt for naturgas til shippingindustrien.

"Afrika er hot spot for flydende LNG,” vurderer Lucas Schmitt, senior gas-analytiker hos konsultentvirksomheden Wood Mackenzie over for Bloomberg.

Det amerikanske medie fremhæver blandt andet flydende LNG-anlæg som Kosmos Energys projekt i Mauritania og Senegal, der står til at få grønt lys i næste uge.

Her er planen at lade flydende fartøjer omdanne gas fra offshore-feltet Tortue direkte til LNG. Fordi de flydende fartøjer kan bygges fra eksisterende tankere, er tiden fra opdagelse til eksport betydeligt reduceret sammenlignet med andre naturgasprojekter. Et forhold, som ifølge Bloomberg, også hjælper til at lokke investorer ombord i en region, der traditionelt har været fokuseret på olie.

Afrika er dog langtfra den eneste region, som satser på LNG, og kontinentet vil uundgåeligt få konkurrence fra lande som Rusland, USA og Australien, der aktuelt investerer milliarder i fremtidig LNG-eksport.

Flydende LNG-anlæg og projekter på det afrikanske fastland vil ikke desto mindre "stige i betydning på grund af den strategiske lokation mellem Atlanten og Stillehavsområdet", vurderer Lucas Schmitt over for Bloomberg.

Afskibere forventer voldsom stigning i omkostningerne i 2019

NGO: LNG er lige så stor klimasynder som andre brændstoffer 

Mere fra ShippingWatch

Noreco skifter CEO: "Vi har underpræsteret væsentligt"

Det norske olieselskab har hverken leveret tilfredsstillende i forhold til sin omstillingsstrategi eller investorerne, lyder det fra bestyrelsesformand Riulf Rustad. Det sker i forbindelse med, at selskabets topchef, David B. Cook, mandag er trådt tilbage.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs