Wrist Ship Supply går sammen med konkurrent
Wrist Ship Supply, der er en af verdens største leverandører af forsyninger til shippingindustrien, bliver nu endnu større.
Selskabet har købt Klevenberg Shipping Center, der er Rotterdams største leverandør af skibsforsyninger ifølge en pressemeddelelse udsendt af de to selskaber.
Ingen af parterne ønsker at oplyse købsprisen, men fremhæver de gensidige fordele.
"Klevenberg har et solidt omdømme for fremragende kundebetjening, opbygget gennem årtiers stærke lokale tilstedeværelse på det stærkt konkurrenceprægede marked for skibsforsyning. Ved at gå sammen med Wrist vil Klevenberg kunne udnytte Wrist-gruppens globale netværk og omfattende indkøbskapacitet, mens Wrist nu også kan tage del i Klevenbergs gode kundeservice," skriver selskaberne.
Wrist Ship Supply har i de senere år gerne villet lede konsolideringen på markedet for skibsforsyning, og det vil de fortsat gøre efter opkøbet.
"Wrist undersøger til stadighed forskellige muligheder for fortsat vækst, herunder opkøb og etableringer," skriver Wrist Ship Supply.
Wrist Ship Supply voksede også i 2016 med opkøbet af selskabet Garrets.
Wrist Ship Supply i fremgang trods svære markedsvilkår
Relaterede artikler:
Wrist Ship Supply i fremgang trods svære markedsvilkår
For abonnenter
Wrist-chef ser mod Kina efter direktørafsked
For abonnenter
Wrist Ship Supply siger farvel til chef i Singapore
For abonnenter