ShippingWatch

Sydkoreansk kæmpeværft ved at løbe tør for offshore-opgaver

Sydkoreas største skibsværft Hyundai Heavy Industries løber snart tør for offshore-opgaver, skriver mediet Pulse. Allerede fra slutningen af juli kan 3.600 medarbejdere være påvirket.

Foto: /ritzau/AP/Lee Jin-man

Ordrebogen med offshore-ordrer er ved at nå sidste side for det sydkoreanske værft Hyundai Heavy Industries, der fra juli kan være helt tømt for nye opgaver inden for segmentet.

Ifølge det nationale medie Pulse har topfolk fra landets største værft sendt besked til medarbejderne om, at der ikke vil være noget arbejde ved offshoreværftet, når opgaven med at færdiggøre udviklingen af Al-Nasr-feltet færdiggøres i slutningen af juli.

"Arbejdet med Nasr-feltet vil være færdiggjort i slutningen af juli. Og det er den sidste i vores ordrebog for offshore-værftet," lyder det i beskeden til medarbejderne ifølge mediet.

Hyundai Heavy Industries har ikke vundet nogen nye drilling-kontrakter siden netop Nasr-feltet, skriver Pulse. Og selv med en ny kontrakt kan det tage mere end et år, før produktionen begynder, hvilket ifølge mediet gør 3.600 ansatte i offshoredivisionen overflødige.

Samlet set havde Hyundai Heavy Industries tilbagegang i første kvartal med et underskud på 123 mio. dollars netto mod et overskud i samme periode sidste år.

Hyundai Heavy går i minus i første kvartal

MAN vinder stor ordre til 11 af MSC's nye kæmpeskibe

MAN og Hyundai Heavy Industries i nyt testsamarbejde om LNG

Forsiden lige nu

Iransk olie lander i Kina før sanktioner

Skibe med samlet set mere end 20 mio. tønder olie fra Iran er på vej mod Kina i de kommende uger og skal måske sælges til kinesiske kunder, inden sanktionerne mod Iran træder i kraft, skriver Reuters.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere