ShippingWatch

Kinesisk værftskæmpe slår ned på korruption

Kinesiske China State Shipbuilding Corporation har foretaget en ny intern undersøgelse af korruption blandt sine tilknyttede selskaber, der har ført til en lang række straffe og advarsler og har fået hentet penge ind.

Foto: Foto: Cosco Dalian Shipyard

Det ene af Kinas to store statsejede værfter, China State Shipbuilding Corporation (CSSC), har gennemført endnu en intern undersøgelse for at sætte ind mod korruption.

I alt har værftsgruppen gennemgået 44 datterselskaber og 16 afdelinger i den tre måneder lange undersøgelse, oplyser CSSC ifølge Splash24/7.

Undersøgelsen har ført til, at hele 151 ansatte er blevet sanktioneret, mens 924 ansatte har fået advarsler. Samtidig har CSSC indhentet penge, som selskabet troede var tabt. I alt løber det op i 62,2 mio. yuan eller omkring 9,6 mio. dollars.

Den kinesiske regerings indsats mod korruption i statsejede selskaber har tidligere resulteret i fængselsstraffe til højstående ansatte ved værfter. Senest i november 2017, hvor Gu Tiquan, tidligere CEO for CSSC-selskabet Hudong Zhonghua, blev idømt 13 måneders fængsel for korruption, skriver Splash.

Tidligere Cosco-chef får ti års fængsel 

Kinesisk korruptionsvagthund lurer på rederier 

Rygter om kinesisk værftsfusion tager til

Kinesisk værftsgruppe lander stor bankaftale 

Mere fra ShippingWatch

Sidste uges vigtigste historier på ShippingWatch

Dansk frigat dræbte fire formodede pirater i Guinea, Dan-Bunkering sagen fortsatte i Odense, stor millionregning endte hos Lauritzen, og IMO afholdt klimamøde i en uge, hvor ShippingWatch gjorde status på et hektisk tredje kvartal for containerrederne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs