ShippingWatch

New York sagsøger fem oliefirmaer for klimaforandringer

Fem store olieselskaber kan se frem til en retssag om "milliarder af dollars" fra byen New York på grund af de klimaforandringer, de har været med til at skabe.

Foto: Sam Hodgson/The New York Times, pool via AP

New York City vil holde olieselskaberne BP, Chevron, ConocoPhillips, Exxon Mobil and Royal Dutch Shell ansvarlige for deres del af klimaforandringerne og har sagsøgt de fem selskaber.

Det skriver Financial Times.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, fortæller, at byen har indgivet en stævning for de skader, som de fem selskaber har forvoldt, for at "beskytte New York'erne fra effekterne af klimaforandringer".

Han annoncerede desuden et mål for byens pensionskasser, der i alt forvalter 189 mia. dollars (1177 mia. kr.), om, at de skal afhænde deres investeringer i fossil energi. New Yorks fem pensionskasser har investeringer for 5 mia. dollars (31 mia. kr.) i 89 selskaber, der har med fossile brændstoffer at gøre.

"Vi tager kampen mod klimaforandringer direkte hen til fossil brændstof-selskaberne, der kendte til effekterne og med vilje vildledte offentligheden for at beskytte deres indtjening. Når klimaforandringerne bliver ved med at forværres, er det op til energiselskaberne, hvis grådighed har sat os i den her situation, at løfte omkostningerne for at gøre New York sikrere og mere robust," udtaler Bill de Blasio.

Domstol godkender BP-forlig efter Deepwater Horizon-skandale

Maersk og Statoil støtter Michael Bloombergs klimaanbefalinger 

 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs