ShippingWatch

Avis: Skibskredit afviser bud på fire milliarder

Ejerne af Danmarks Skibskredit har i følge Dagbladet Børsen afvist et tilbud på omkring fire milliarder kroner fra erhvervsmanden Christian Dyvig.

Foto: Mikkel Pedersen

Et bud på omkring fire milliarder kroner fra erhvervsmanden Christian Dyvig er blevet afvist af ejerne af Danmarks Skibskredit, fordi buddet ikke vurderes at være højt nok.

Det skriver Børsen med henvisning til flere unavngivne "kilder med kendskab til processen".

Hverken Christian Dyvig, Danmarks Skibskredit, Nordea eller Nationalbanken har ønsket at udtale sig til Børsen. De to sidstnævne er en del af ejerkredsen sammen med blandt andre A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank.

Nationalbanken, der ejer 19 procent af Danmarks Skibskredit, har ifølge Børsens oplysninger været klar til at acceptere tilbuddet, imens nogle af de andre ejere har villet afsøge et bredere marked for at opnå en højere pris.

Danmarks Skibskredit oplyste i en børsmeddelelse i juni, at selskabet er ved at undersøge sin fremtid med henblik på enten en børsnotering eller et salg.

Danmarks Skibskredit gøres klar til salg

Skibskredittens forretningsmodel er stærkt udfordret

Avis: Finansmand vil købe Danmarks Skibskredit for milliarder

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere