ShippingWatch

DFDS indgår aftale med franske sømænd

Den langstrakte konflikt mellem DFDS og de franske sømænd i SCOP Seafrance på Kanalen er slut. En aftale mellem parterne betyder bl.a., at samtlige sagsanlæg, der har været i spil, falder bort, fortæller DFDS' CEO Niels Smedegaard til ShippingWatch.

Konflikten mellem DFDS og sømændene i det opløste SCOP Seafrance ser nu ud til at være løst.

Det danske selskab oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at det mandag aften er nået til enighed om en aftale med Eurotunnel og SCOP Seafrance.  Det betyder samtidig, at retslige efterspil også er taget af bordet, siger CEO i DFDS, Niels Smedegaard til ShippingWatch.

"De sagsanlæg, der primært huserer mellem Scop og Eurotunnel, skal bortfalde. Vi har fået bekræftet, hvad vi vidste: At Frankrig har en anden kultur omkring arbejdsmæssige konflikter, og vi havde scenarier, der opererede med en mere markant konflikt. Hele situationen er desuden påvirket af den ulykkelige flygtningesituation i Calais, hvor især juli måned var hektisk. Samlet set har sagen trukket længere ud, end vi havde håbet på, men vi er godt tilfreds med, at det er på plads."

Aftalen er kommet i hus med hjælp fra den franske transportminister Alain Vidalies og betyder, at sømændene frigiver de to besatte færger, Rodin og Berlioz. Til gengæld forpligter DFDS sig til at ansatte 202 medarbejdere, der tidligere var ansat i SCOP Seafrance, i selskabets franske afdeling.

DFDS oplyser desuden, at de to færger vil blive indsat på ruten Dover-Calais i løbet af fjerde kvartal, hvorefter strækningen vil blive drevet med tre færger. Dermed får rederiet i alt seks færger i Dover, hvoraf tre sejler til Calais, og tre sejler til Dunkerque.

Konflikten mellem det danske shipping- og logistikselskab og de franske sømænd har stået på siden juni. Her kom det frem, at DFDS ønskede at købe to færger af Eurotunnel, der drev dem gennem et medarbejderselskab, MyFerryLink, mens selskabets resterende færger ville blive lukket.

De fik op mod 300 strejkende sømænd til at blokere adgangen til færgerne for at protestere mod de mange tabte arbejdspladser, men nu er parterne kommet frem til et kompromis i den langstrakte konflikt.

ShippingWatch bringer et interview med Niels Smedegaard om det dramatiske aftaleforløb i løbet af tirsdag formiddag.

DFDS venter på de franske aktører i kanalkrigen
 

DFDS: Nu må SCOP komme med svar på vores tilbud

Strejkende arbejdere blokerer havn i DFDS-konflikt

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Storkunder hos containerrederierne vil have nuludlednings-søfragt i 2040. Et forslag, tre redere hilste velkommen. Ekstreme priser på fragt kan sende afskibere ud i konkurs, og storbanken DNB advarer andre banker om at gentage en stor fejl.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs