ShippingWatch

Nordea: Kanalen vil levere solid indtjening til DFDS

Nordea forventer, at DFDS i kraft af bl.a. udviklingen i Den Engelske Kanal vil sende 10 procent af den nuværende markedsværdi ud til aktionærerne hvert år. 

Nordea hæver forventningerne til overskuddet i DFDS efter meddelelsen om, at rederiet overtager de to færger fra Eurotunnel i Den Engelske Kanal efter flere års tab på den trafikerede rute mellem Dover og Calais. Samtidig regner Nordea med, at DFDS vil sende 10 procent af den nuværende markedsværdi i form af udbytter og aktietilbagekøb ud til aktionærerne hvert år.

"Rederiet kan nu se frem til at vende ruten på Den Engelske Kanal fra en underskudsforretning til en solid indtægtskilde. DFDS vil bidrage til et kraftigt stigende overskud i de kommende år, og da investeringerne kan holdes på et fornuftigt niveau, udmønter det sig i stærke pengestrømme. Så stærke, at vi forventer, at DFDS årligt vil sende 10 procent af den nuværende markedsværdi ud til aktionærerne hvert år som en kombination af udbytter (ca. 1/3) og aktietilbagekøb (ca. 2/3)," skriver Nordea i en morgenrapport tirsdag, der vurderer, at DFDS-aktien ikke er blevet tilstrækkelig belønnet på Københavns Fondsbørs efter den seneste udvikling i Den Engelske Kanal.

Nordea hæver tirsdag kursmålet til 975 kroner fra 825 kroner.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

DFDS har siden 2012 udkæmpet en veritabel og kostbar priskrig med Eurotunnel, der overtog flere færger fra det krakkede SeaFrance og drev skibene i regi af det medarbejderejede selskab SCOP.

For to dage siden meddelte Eurotunnel, at DFDS køber de to resterende færger, og dermed er års juridisk kamp om Eurotunnels ret til at drive færgesejlads sideløbende med driften af jernbanetunnelen mellem Frankrig og England slut.

Eurotunnel håber DFDS vil sikre de franske ansatte  

DFDS vil overtage Eurotunnels færger i Kanalen 

Myndigheder vil anke britisk kanal-dom  

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs