ShippingWatch

Myndigheder vil anke britisk kanal-dom

De britiske konkurrencemyndigheder vil appellere afgørelsen fra en britisk appeldomstol i sagen om Eurotunnels færgedrift på Den Engelske Kanal. Det oplyser DFDS i en børsmeddelelse.

De britiske konkurrencemyndigheder søger om tilladelse til at appellere afgørelsen fra en britisk appeldomstol i sagen om Eurotunnels færgedrift på Den Engelske Kanal.

Læs meddelelsen her.

Det fremgår af en meddelelse fra DFDS, der er under tungt konkurrencepres på kanalen på grund af Eurotunnels færgedrift.

Konkurrencemyndighederne havde i første omgang afgjort, at Eurotunnel, der i forvejen driver tunnelen under Den Engelske Kanal, skulle afvikle sin færgedrift, fordi den var konkurrencestridig, men i sidste uge gav en appeldomstol MyFerryLink og kooperativselskabet SCOP ret i appellen om den afgørelse.

Hård konkurrence

Sagen har efterhånden varet i flere år med en stribe appeller undervejs. Med Eurotunnels færgedrift på ruten er konkurrencesituationen for DFDS særdeles hård, og det danske rederi har derfor meget svært ved at tjene penge på sin rute fra Dover til Calais.

Eurotunnel, der som nævnt driver tunnelen under Den Engelske Kanal, begyndte færgedrift på kanalen, da selskabet for nogle år siden købte færger fra det konkursramte Seafrance.

Afgørelsen fra appeldomstolen i sidste uge fik i mandags DFDS-aktien til at falde tungt, og onsdag falder rederiaktien med 0,9 pct. til 691 kr.

DFDS' topchef Niels Smedegaard meddelte umiddelbart efter afgørelsen i sidste uge, at DFDS var klar til at gå til den britiske højesteret med selskabets konkurrencesag på Den Engelske Kanal.

Foto: DFDS
Foto: DFDS
 

"Sagen er blevet behandlet i det konkurrenceretlige system i mere end to og et halvt år, og hver gang er man kommet til den kendelse, at Eurotunnels forbindelse skulle lukke, og at det skulle ske 9. juni år. SCOP (Société Coopérative de Production Sea France S.A., der er en sammenslutning af søfolk fra Calais, red.) er så gået til det civilretlige system, der svarer til landsretten i Danmark, og der er man nu kommet ud med en kendelse med to dommere mod en, som gør, at de engelske konkurrencemyndigheder ikke får medhold i deres sag. Det er overraskende for os," siger han og fortsætter:

"Vi har hele tiden vidst, at der var en procesrisiko i sagen, men det er ærgerligt, selvom det ikke er en katastrofe for os."

Niels Smedegaard understregede samtidig, at DFDS sidste år formåede at nedbringe sit underskud på sejladsen på kanalen og dermed ikke længere taber så meget på sejladsen på ruten som tidligere.

DFDS-rival: En stor sejr for kunder og ansatte 

DFDS: Ærgerlig beslutning på Kanalen 

DFDS-aktien dykker efter nederlag i Den Engelske Kanal

DFDS taber sag på Kanalen 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs