Det Norske Veritas hæver omsætning med 27 procent

I løbet af 2012 er det lykkes for det norske klassifikationsselskab DNV at hæve omsætningen med 27 procent. Det meste stammer dog fra opkøb og EBIT fald med 16 mio. nkr.
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto

Det Norske Veritas (DNV) hævede i løbet af 2012 omsætningen med 27 pct. til 12,8 mia. nkr. sammenlignet med året forinden, fremgår det af årsrapporten fra 2012. Stigningen skal dog primært ses i lyset af opkøbet af det hollandske konsulentfirma KEMA, hvorfra omkring 18 pct. af meromsætningen stammer fra. 9 pct. var organisk vækst.

Trods stigningen i omsætningen faldt EBIT i 2012 med 16 mio. nkr. fra 1,058 millioner nkr. i 2011 til 1,043 millioner nkr. sidste år. Her lykkedes det selskabet at sikre sig 316 klassificeringskontrakter på nybygning af skibe og mobile offshoreenheder.

"Det giver en estimeret andel på 17 pct. af nybygningsklassificering i tal og 22,5 pct. i bruttoton," skriver ledelsen i årsrapporten.

På grund af høj ophugningsaktivitet mistede den DNV-klassificerede flåde omkring nitten skibe i 2012 og havde ved udgangen af året 6.115 skibe. Det giver ifølge selskabet en andel på 9 pct. af den klassificerede verdensflåde målt på antallet af skibe og 14,5 pct. af aktierne i bruttotonnage.

"I øjeblikket oplever shippingindustrien ikke generel vækst. Den lider stadig under overkapacitet i tonnage og svag udvikling i den globale økonomi og handel. Dette vil påvirke shippingmarkedet i endnu et til to år," siger CEO Henrik Madsen.

Derfor fokuserede selskabet i 2012 på research og udvikling ved at stille innovative muligheder for brændstofseffektive skibe til rådighed:

"Det har i øjeblikket topprioritet hos rederne, som lever med høje brændstofspriser og lavere fragtrater," siger Henrik Madsen.

Derimod oplever olie- og gassektoren ifølge direktøren stærk vækst og rekordinvesteringer:

"DNV's direkte omsætning fra olie- og gasaktiviteter er nu næsten den samme som den omsætning, vi genererer fra maritime-relaterede services. Aktivitetsniveauet i olie- og gasindustrien fik også shippingsegmentet inden for offshore til at stikke ud som det eneste af få shippingsegmenter, der har præsteret godt det sidste år. Det bidrog til vores maritime business og hjalp, der fik et godt resultat trods den generelle svage udvikling i shipping i 2012," siger han.

Thomas Thune: Lloyds Register er klar til kampen

Dansk topchef i spidsen for DNV-fusion

DNV forsvarer nybygninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også