ShippingWatch

SeaIntel indgår samarbejde med Inttra om pålidelighedsindeks

Den danske analysevirksomhed SeaIntel vil samarbejde med Inttra om at lave et nyt pålidelighedsindeks for containershipping.

Foto: Hanjin

Danske SeaIntel og Inttra, der laver IT-systemer til shipping-industrien, er gået sammen om at lave et "On-time performance and schedule reliability index," fremgår det af en pressemeddelelse.

"SeaIntel udbyder allerede de mest rettidige og omfattende målinger for schedule reliability, men at forbedre dette med adgang til Inttra's omfangsrige multi-reder database for transaktioner og tracking, vil betyde et kvantespring i måden, vi kan måle og forstå en lang række serviceparametre," udtaler Lars Jensen, CEO i SeaIntel, i pressemeddelelsen.

Samarbejdet vil betyde, at SeaIntel udbygger analysehusets nuværende "Schedule reliability"-rapport med leveringsdata fra Inttra. Derudover vil de to selskaber udgive en stribe rapporter, der kigger på andre faktorer, der har indflydelse på levering af containere til tiden.

"Med over 35 ocean-rederier og NVOCC'ere (non vessel operating common carrier), 200.000 brugere og mere end 800.000 individuelle container-status beskeder om dagen, giver Inttra's netværk visibilitet i det rigeste datasæt i industrien," skriver selskaberne i meddelelsen.

Mere fra ShippingWatch

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs