ShippingWatch

Tysk bank nærmer sig salg af dårlige shipping-lån

Tyske NordLB kan være på vej til at komme af med sin sidste portion af dårlige shippinglån, skriver Reuters.

Foto: Foto: PR/NordLB

Den tyske bank NordLB kan være på vej til at få solgt de sidste af sine dårlige shipping-lån.

Banken er ifølge Reuters i eksklusive samtaler med private equity-fonden Cerberus om et salg af de sidste dårlige shipping-lån, banken har på bogen. Forhandlingerne går desuden på en aktieandel i NordLB, hvor banken foruden Cerberus har samtaler Centerbridge, som er interesseret i en bid af banken, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge unavngivne kilder, som Reuters har talt med, er netop Cerberus den sidste tilbageværende byder på shipping-porteføljen "Tower Bridge". Den indeholder for 3,9 mia. euro non performing loans. Et endeligt salg er dog betinget af, at NordLB kan lande en aftale i februar om at øge sin balance og dække nedskrivninger på værdien af de lån, man vil sælge.

Hverken NordLB, Cerberus eller Centerbridge vil kommentere oplysningerne over for Reuters.

NordLB har ambitioner om senest ved udgangen af næste år at reducere bankens portefølje af non performing loans til under 5 mia. euro.

I sit regnskab for årets første ni måneder vurderede banken, at det peger imod at målet kan nås tidligere.

"Tegnene er nu, at dette mål formentlig vil blive nået meget tidligere," lød det i slutningen af november.

NordLB vil nå shippingdeadline tidligere end ventet

Fond vil overtage dårlige shippinglån fra NordLB for milliarder

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere