ShippingWatch

HSH vil investere 700 mio euro om året i shipping

HSH Nordbank har klaret krisen i shipping og er nu klar til nye investeringer i shipping og opkøb af lån. Banken har et investeringsbudget på i alt 700 mio. euro årligt frem til 2022 til shipping, skriver Reuters.

HSH Nordbank er efter omstrukturering, udskilning af dårlige shipping lån og år med en forsigtig investeringsstrategi klar til nye investeringer i shipping.

"HSH vil ved udgangen af denne privatiseringsproces for første gang siden 2008 være på fode. Vi vil ikke have de samme restriktioner, vi stod over for, eller under pres for at nedbringe de dårlig lån," siger Christian Nieswandt, global head of shipping i HSH Nordbank i et interview med Reuters.

HSH Nordbanks strategi er nu at investere i shipping igen og ud over direkte investeringer også købe lån fra andre banker, der har penge i shipping.

Budgettet for investeringerne i HSH Nordbank ligger på 700 mio. euro, som banken årligt kan skyde i shipping frem mod 2022.

"Vi vil ikke købe ikke-præsterende porteføljer. Vi kigger kun på lån, der præsterer. Vi har talt med et par europæiske banker, som udtrykkeligt har udtalt, at de gerne vil slippe af med dele af deres portefølje," siger Christian Nieswandt.

Privatisering

HSH Nordbank var i begyndelsen af 00'erne verdens største udlåner til shippingindsutrien, men blev sidenhen ligesom andre store tyske shippingudlånere som Commerzbank og NordLB ramt af finanskrisen.

HSH Nordbank har i løbet af 2017 været igennem en privatiseringsproces. Banken har tidligere været ejet af de tyske delstater Hamborg og Slesvig-Holsten.

I februar i år underskrev ejerne en aftale med en række nye investorer med et konsortium af selskaber fra USA, Storbritannien og Østrig for en mia. euro for 94,9 pct. af banken.

Køberne er blandt andre fondene Cerberus og J.C. Flowers, mens investorerne Goldentree, Centaurus og den østrigske bank Bawag også er med. Med aftalen sælger HSH Nordbank dårlige shippinglån for 4,3 mia. euro fra til bl.a. Cerberus.

Aftalen ventes at blive endeligt lukket efter sommeren.

HSH Nordbank forudser massivt fald i tyske shippingselskaber  

HSH er klar til at slippe den tunge tyske shippingarv 

Tyske banker ser små forbedringer i shipping 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs