ShippingWatch

Scan Global venter fremgang efter utilfredsstillende 2017

Overskuddet på driften blev reduceret med knap to tredjedele for Scan Global i 2017, viser dansk regnskab. "Vi forventer til gengæld et væsentligt bedre 2018," lyder det fra den nye topchef til ShippingWatch.

Foto: Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup

Scan Global Logistics havde et aktivt 2017 med flere opkøb, der faldt på plads, og som var med til at øge forretningen. Men resultatet af den daglige drift skuffede og levede langt fra op til forventningerne hos speditøren.

2017 er det første hele år for en ny koncernstruktur, efter at Scan Global i 2016 blev købt af kapitalfonden AEA Investors. Herefter blev også amerikanske Transgroup købt, og i dag er de to speditører lagt sammen under en samlet ejerstruktur.

Vi har truffet nogle gode beslutninger i forhold til nogle af de opkøb, vi har foretaget. Men vi er ikke tilfredse med bundlinjen endnu.

Allan Melgaard, CEO, Scan Global

De samlede pro forma-tal for koncernen viser en omsætning på 814,2 mio. dollars og et driftsresultat (ebitda) på 20,4 mio. dollars. Mens at toplinjen ifølge CEO Allan Melgaard gik frem blandt andet på grund af flere opkøb, så er overskuddet på driften ikke endt som forventet, fordi speditøren var presset på sine marginer i løbet af året.

"Resultatet for koncernen er ikke tilfredsstillende. Der har været en fin vækst, og vi har truffet nogle gode beslutninger i forhold til nogle af de opkøb, vi har foretaget. Men vi er ikke tilfredse med bundlinjen endnu," siger Allan Melgaard til ShippingWatch og fortsætter:

"Vi realiserer et driftsresultat (ebitda), som stiger i størrelsesordenen 2,5 pct. i 2017, hvilket vi ikke mener er tilfredsstillende. På sigt har vi en ambition om at realisere dette i niveauet 3-4 pct., og det er også det, vi har leveret tidligere. Nu har vi brugt et års tid på at øve os på den nye struktur for koncernen."

For 2017 fik den samlede koncern et underskud før skat på 8,8 mio. dollars, der blandt andet kom fra afskrivninger samt renter som følge af den nye ejerstruktur og således realiseret negativt.

"Vi forventer til gengæld et væsentligt bedre 2018. Første kvartal har været tilfredsstillende, og som tingene udvikler sig, ser det rigtig positivt ud," siger Allan Melgaard.

Opkøb og ny topchef

Allan Melgaard blev ny CEO for speditøren i november sidste år, hvor han overtog fra Jesper Nielsen, der fratrådte efter knap to år på posten.

Scan Global-topchef stopper efter knap to år

Fra 2007 var han CCO for speditøren og før det joint CEO for Mahé Freight, der ovenpå en fusion i 2007 blev til netop Scan Global Logistics.

"Som det så ofte er, var der bare nogle brikker i puslespillet, der ikke passede sammen. Jesper har gjort et super stykke arbejde, og vi har været glade for samarbejdet, men der var bare nogle ting, som ikke skulle være. Så der er ikke rigtig noget dramatik i det," lød det fra Allan Melgaard til ShippingWatch om skiftet tilbage i januar.

Flere opkøb faldt endeligt på plads sidste år, hvor Scan Global endeligt overtog de to svenske selskaber Airlog og Crosseurope AB, der blev erhvervet for henholdsvis 200 mio. svenske kr. og 47,5 mio. svenske kr. i tillæg til såkaldte earn-out-aftaler, der bruges som betaling af en del af købsummen.

Yderligere overtog Scan Global Logistics de resterende 48 pct. af aktierne i SGL Thailand sidste år.

Driften reduceret med to tredjedele

I Danmark har Scan Global også leveret et regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der til forskel fra udviklingen for koncernen opgøres i danske kr.

Her fremgår det, at overskuddet på driften (ebitda) blev reduceret med knap to tredjedele til at udgøre 32,4 mio. kr. i 2017. På forhånd var det ellers ventet, at overskuddet ville lande på niveau med de 90,4 mio. kr, som blev opnået i 2016. Og i regnskabet betegnes netop det resultat som ”skuffende” af ledelsen.

Den nye koncernstruktur har betydet, at der i Danmark er blevet etableret et holdingselskab, Scan Bidco, der har udstedt selskabets virksomhedsobligationer på Nasdaq-børsen i Stockholm. Alt gælden i den samlede koncern ligger i dag i det selskab, oplyser Scan Global Logistics til ShippingWatch.

Scan Global-topchef stopper efter knap to år

Scan Global-salg kan kickstarte ekspansion i Asien

Amerikansk fond køber Scan Global Logistics for en mia

Forsiden lige nu

Rasmus Jarlov et ubeskrevet blad i dansk shipping

Danmarks nye erhvervsminister har både inden for borgens mure og i offentligheden gjort sig bemærket som en kontroversiel person, der ikke går af vejen for en politisk fejde, et privat opgør med kendis-kæresten på nettet eller en vild dans for åben skærm. Spørgsmålet er, om han får en meget kort karriere som minister.

DFDS har akut mangel på it-medarbejdere

Trods sin status som et af Danmarks største rederier, har DFDS svært ved at tiltrække medarbejdere til sin it-afdeling. Rederiet er langt fra det eneste med det problem.

Danske rederier: Handelskrig kan ramme os hårdt

"Det er skidt nyt for dansk søfart og ikke mindst for gastank, at det nu ser ud som om, vi er vidne til en regulær handelskrig mellem USA og Kina," siger Andrew McPhail, kommerciel direktør i Evergas.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere