ShippingWatch

OW-investorerne forudser langstrakt opgør om erstatning

Mange investorer har afventet onsdagens dom mod Lars Møller, tidligere direktør i OW Bunkers datterselskab i Singapore. Den helt centrale fond i opgøret, danske ATP, vurderer, at erstatningssagen kan blive langstrakt.

Foto: Ritzau Scanpix/Kasper Palsnov

Onsdagens dom på halvandet års fængsel til Lars Møller, tidligere CEO i OW Bunkers datterselskab Dynamic Oil Trading i Singapore, ændrer ikke ved de store investorers vurdering af sagens forløb.

Som den centrale fond i det konsortium af 24 institutionelle investorer, der står bag det største erstatningskrav, mener ATP dog, at sagen om det økonomiske ansvar kan komme til at trække ud.

Vi går efter dem, der efter vores mening er ansvarlige, og vi fortsætter sagen.

Tomas Krüger Andersen, juridisk chef, ATP Pension & Investment.

"Vi har fulgt sagen tæt, og afgørelsen ændrer ikke noget ved vores stævning. Vi går efter dem, der efter vores mening er ansvarlige, og vi fortsætter sagen, fordi vi er overbevist om, at vores medlemmer kan få erstatning for den uret, der er begået. Så vi ser frem til, at vores sag kommer for retten, selvom det desværre har lange udsigter," siger Tomas Krüger Andersen, juridisk chef i ATP Pension & Investment som repræsentant for de institutionelle investorer.

Tabte 767 mio. kr.

De danske institutionelle investorer har lidt tab på 767 mio. kr. ved at investere i aktier i OW Bunker på baggrund af et væsentligt mangelfuldt prospekt.

De store investorers sag handler om prospektansvar og er anlagt mod OW Bunker A/S under konkurs, Altor-enheder, den tidligere ledelse i OW Bunker, Morgan Stanley og Carnegie.

Flere af de institutionelle investorer satte en undersøgelse i gang i december 2014 om OW Bunkers konkurs for at kunne vurdere, om der var basis for at gøre et juridisk ansvar gældende.

Det var altså måneden efter virksomhedens kollaps. Målet var at undersøge, om der var fejl og mangler i  prospektet, som blev udarbejdet i forbindelse med børsintroduktionen af OW Bunker, ansvar i forbindelse med udbuddet og salget af aktier i OW Bunker samt ledelsesansvar i forbindelse med driften af OW Bunker.

På baggrund af konklusionerne indgav de danske institutionelle investorer, som samlet repræsenterer krav for i alt godt 767 mio. kr., en stævning i starten af april 2016 for at opnå økonomisk kompensation og søge at få placeret et ansvar.

I september sidste år besluttet konsortiet også at udtage stævning mod emissionsbankerne Morgan Stanley og Carnegie.

OW Bunkers Singapore-direktør Lars Møller idømt halvandet års fængsel

Lars Møller trak livet ud af OW Bunker - onsdag falder dommen 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs