ShippingWatch

Scandlines melder om tocifrede vækstrater over sommeren

Scandlines har i år haft flere afgange på Rødby-Puttgarden og på ruten Gedser-Rostock end i 2016, skriver rederiet i en meddelelse tirsdag. Der har desuden været tocifrede vækstrater for køretøjer over sommeren.

Foto: Patrick Kirkby/Scandlines

Scandlines melder om tocifrede vækstrater i transporterede køretøjer i de tre sommermåneder.

I hele højsæsonen har Scandlines også haft flere afgange på både ruten Rødby-Puttgarden og på ruten Gedser-Rostock end i 2016, skriver rederiet i en meddelelse tirsdag.

"Stabil færgetrafik, tocifrede vækstrater i antallet af transporterede køretøjer og ingen nævneværdige tekniske problemer får Scandlines til at se meget positivt på trafikafviklingen i sommermånederne. De meget få forsinkelser, der har været, skyldtes hændelser uden for Scandlines‘ kontrol, og har i de allerfleste tilfælde været på under fem minutter," skriver Scandlines.

I hele højsæsonen har Scandlines haft flere afgange mellem Rødby og Puttgarden og på ruten Gedser-Rostock end i 2016. På Rødby-Puttgarden var der i sommermånederne over 9.000 afgange. På årsbasis har ruten med fire afgange i timen døgnet rundt mere end 34.000 afgange.

Sammenlagt transporterede rederiet tæt på én million køretøjer og tre millioner passagerer i højsæsonen.

Scandlines overgår egne forventninger

Transportminister: Scandlines modarbejder fast forbindelse over Femern Bælt

Medie: Kapitalfond gør klar til at sælge Scandlines

Scandlines lander kreditaftale på 6,4 mia kr

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere