ShippingWatch

Skibsregistre jagter falske skibe fra Nordkorea

Stillehavslandene frygter, at Nordkorea bruger deres flag til at omgå internationale sanktioner og vil nu gå problemet efter i sømmene. Det sker, efter at Fiji har fanget 20 skibe, som sejlede under falskt flag.

Foto: David Guttenfelder/POLFOTO/AP/arkiv

Stillehavslandene er gået på jagt efter skibe, som sejler under falskt flag for at skjule, at de er kontrolleret af diktaturet i Nordkorea.

Det sker efter, at Fiji har identificeret 20 nordkoreanske fragtskibe, som uretmæssigt brugte landets flag til at omgå de internationale sanktioner mod militærstyret. Det skriver Reuters.

Beslutningen om at gå problemet efter i sømmene blev truffet forrige måned på et møde i Pacific Islands Forum, som er en sammenslutning af 18 lande i Stillehavet.

De 20 skibe, som Fiji har identificeret, sejlede under landets flag, selv om de ikke optrådte i skibsregisteret. Det er uvist, hvad de er blevet brugt til, oplyser Fijis søfartsmyndigheder til Reuters.

New Zealands udenrigsminister, Gerry Brownlee, påpeger dog over for mediet, at Nordkoreas bruttonationalprodukt ikke stemmer overens med udgifterne til landets atomprogram, og at det derfor er sandsynligt, at den nordkoreanske stat tjener penge på at handle på det sorte marked.

I sidste uge strammede FN sanktionerne mod Nordkorea som følge af den seneste tids missilaffyringer.

Medie: Iranske tankskibe skjuler syriske skibsbevægelser

FN-rapport: Nordkoreanske skibe bryder sanktioner

Agent dømt for massiv våbensmugling til Nordkorea

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs