ShippingWatch

DFDS' migrantsag uløst på syvende uge

"Status er, at der desværre endnu ikke er en løsning på bordet," oplyser DFDS om migrantsagen i Sortehavet, hvor 12 personer fortsat er ombord på skibet Kaunas.

På syvende uge befinder 12 migranter sig fortsat ombord på DFDS-skibet Kaunas, der under litauisk flag sejler mellem Tyrkiet og Ukraine.

Trods en stigende mødeaktivitet, hvor flagmyndigheden Litauen ifølge DFDS syntes at være gået mere aktivt ind i sagen den seneste tid, er situationen endnu ikke løst, oplyser DFDS' kommunikationschef Gert Jakobsen:

"Status er, at der desværre endnu ikke er en løsning på bordet endnu."

Ingen af de tre involverede lande har hidtil i forløbet vist vilje til at modtage de 12 personer, der på grund af aggressiv adfærd og forsøg på ildspåsættelse holdes isoleret i kabiner ombord på skibet med vagter.

Migranter strandet ombord på DFDS-færge i ugevis

Tyrkiet vil ikke påtage sig ansvaret for at tage dem tilbage, og Ukraine vil heller ikke acceptere dem, da de ikke har nogen gyldige dokumenter. DFDS oplyste i sidste uge, at "vi nærmer os et tidspunkt, hvor vores besætning også siger stop. Besætningen er under konstant stress," sagde Gert Jakobsen.

Da ropax-færgen, der både sejler med passagerer, lastbiler og jernbanevogne, var på vej fra Tyrkiet til Ukraine den 27. juli, opdagede besætningen i første omgang seks blinde passagerer. Senere dukkede yderligere seks frem fra forskellige trailere, hvor de havde gemt sig for at komme ombord.

DFDS: Flagstat har taget styringen i migrantsag

Navigatører: Uholdbart at sejle med indespærrede personer

Ekspert ser Ukraine som oplagt destination for migranter på DFDS-færge

Smedegaard om migranter: Det er en helt uholdbar situation

Forsiden lige nu

Nu svarer Skat på kritik i omdiskuteret retssag

En ny dom i Østre Landsret mod fem Clipper-ejede rederiselskaber gav Skat medhold i principiel sag om tonnageskat. "Forvaltningen af den gunstige skatteordning er uændret," forklarer Skat om sagerne over for ShippingWatch efter kritik af Skats fremgangsmåde.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere