ShippingWatch

Stort fragtskib trukket fri efter flere dage på grund

Undersøgelser skal nu vise, om et stort fragtskib, der tirsdag stødte på grund ved Gedser, har fået skader.

Et stort fragtskib, der tirsdag stødte på grund ved Gedser, er torsdag eftermiddag blevet bragt fri fra grunden.

Arbejdet med at få skibet fri gik problemfrit, og skibet skal nu undersøges for at sikre, at det stadig er i god nok stand til at fortsætte sin rejse mod USA.

Det oplyser vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter.

"Det lykkedes klokken 13.35 at få det bragt fri af grunden. Vi mangler nu at få et statement om skibets kondition er tilfredsstillende," siger han.

Fragtskibet har navnet "Star of Sawara", og det var på vej til New Orleans i USA, da det tirsdag stødte på grund ud for Falsters sydspids.

"Skibet stikker 13 meter, og derfor skulle det sejle ad dybvandsrenden ved Gedser, men det kom ud af renden og gik på grund," sagde vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter tirsdag.

Skibet var nødt til at blive liggende, ind til der var blevet udarbejdet en bjærgningsplan af fartøjets rederi og forsikringsselskab.

Nu hvor skibet er trukket fri, går der yderligere lidt tid, før det kan få lov til at fortsætte som planlagt. Først skal det undersøges om skibet er i en tilfredsstillende tilstand, oplyser Forsvarets Operationscenter

"Vi forventer derefter, at skibet enten lægger til en ankerplads i området eller sejler direkte op til Kalundborg Fjord, hvor det forventes, at der skal laves dykkerundersøgelser."

"De skal være med til at sikre, at der ikke er nogle skader, som vil kunne påvirke skibet, når det nu sendes mod New Orleans," siger vagtholdslederen.

Tyrkisk fragtskib synker ud for Libyen

Tankskib og fragtskib kolliderer i Den Engelske Kanal

Drivende RoRo-skib tæt på den franske kyst

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Norsk oliefonds sortlistning af rederier for at bruge beaching-værfter, opsigtsvækkende udspil fra ny rederiformand, opjustering i Norden og Skats svar på landsretsdom var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Danske skibsofficerer vil undersøge omfanget af sexchikane til søs

Søfartens Ledere vil sætte en ny undersøgelse af sexchikane til søs i gang for at bekæmpe problemet. "Det er et ekstremt tabubelagt område," siger formand Bjarne Cæsar Jensen. Antallet af sager om sexchikane er ganske få hos Søfartens Ledere, 3F og Danske Rederier.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere