ShippingWatch

Scandlines lander kreditaftale på 6,4 mia kr

Det danske færgerederi er nået i mål med en refinansiering på knap 6,4 mia. kr. Långiverne er en gruppe af europæiske og amerikanske aktører, skriver Scandlines.

Foto: AP/Ritzau Scanpix/Carsten Rehder

Scandlines har afsluttet en refinansiering på knap 6,4 mia. kr. (862 mio. euro), oplyser færgerederiet i en meddelelse.

De nye lån består af et banklån, der løber i seks år, og et 11-årigt institutionelt lån med kredit- og likviditetsfaciliteter, fremgår det. Långiverne er en gruppe af 12-13 europæiske og amerikanske aktører, der har aktiviteter i infrastruktur.

I godt et halvt år har Scandlines arbejdet på at lande de forskellige aftaler, fortæller Per Johannesen Madsen, CFO i rederiet, til ShippingWatch.

Først en ratingproces fra et de tre store ratingselskaber Fitch, der har givet Scandlines en BBB rating. Derefter en låneproces.

Han ønsker ikke at sætte navne på de forskellige långivere, men fortæller, at der i processen har været stor interesse for Scandlines.

"Lånets størrelse passer til virksomheden og virksomhedens indtjening. Det er ud fra den risikovurdering, långiverne laver og den rating, vi har fået. I og med at vi har fået en investment grade rating (BBB), så har vi høj kreditværdighed, og så er lånet rimeligt ud fra det. Det er på samme størrelse, som det vi havde før," siger Per Johannesen Madsen.

Lavere låneomkostninger

"Vi er nu blevet vurderet og betragtet, som det vi egentlig er, en integreret del af den danske infrastruktur. Det er en af årsagerne til vores kreditværdighed og den vurdering, vi har fået."

Ifølge Scandlines mindsker refinansieringen rederiets langsigtede låneomkostninger og "er endnu et skridt i den udvikling, firmaet har gennemgået de seneste år med en strømlining af forretningen med fokus på at levere en højfrekvent forbindelse mellem Skandinavien og Europa", skriver rederiet.

I 2016 steg Scandlines omsætning med 2 pct. til 470. mio. euro, og driftsresultatet (ebitda) endte på 180 mio. euro mod 170 euro i 2015.

Bundlinjen gik imidlertid tilbage, hvor overskuddet før skat lød på 88 mio. euro mod 109 mio. euro i 2015.

Scandlines overgår egne forventninger 

Scandlines indsætter ny fragtfærge i Østersøen 

Scandlines får opbakning til Femern-klage 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk og 22 andre rederier fik bøder af Sydkoreas konkurrencemyndighed, tank- og tørlastrederiet Norden vil stadig købe ”sorte” skibe, og Hafnia kan få svært ved at finansiere skibskøb fra konkurrent.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs