ShippingWatch

Ole Birk Olesen forventer Femern-byggeri i 2020

Transportministeren og Slesvig-Holstens trafikminister mødtes tirsdag for at drøfte Femern-tidsplanen.

Der er lys for enden af tunnelen for Femern Bælt-forbindelsen.

Planen om en tunnel mellem Danmark og Tyskland har været forsinket, fordi den mangler at blive godkendt af de tyske myndigheder.

Men ifølge transportminister Ole Birk Olesen vil der ikke komme flere forsinkelser, og dermed kan byggeriet gå i gang i 2020.

Det meddeler han efter et møde i København tirsdag med den slesvig-holstenske trafikminister, Reinhard Meyer.

"Det betyder, at Femern Bælt-forbindelsen fortsat er et fuldt ud levedygtigt projekt," siger Ole Birk Olesen.

I december meddelte Reinhard Meyer, at planen ville blive forsinket et halvt år. Det gjorde han som følge af, at der er kommet hele 12.600 indvendinger i forbindelse med projektet fra tysk side.

De skal alle behandles, før projektet kan godkendes af myndighederne. Forventningen er nu, at en endelig godkendelse kommer i sommeren 2018.

Men der ligger også en potentiel retssag og venter i Tyskland, før byggeriet kan skydes i gang.

"Når Slesvig-Holsten har myndighedsgodkendt, vil der gå et par år med en retssag, må vi forvente. Men det er indregnet i den tidsplan, som nu ligger der," siger Ole Birk Olesen.

Ministeren vil ikke kalde det sikkert, at en retssag kun vil tage to år. Men det er "det mest sandsynlige", fortæller han.

I februar skrev Ole Birk Olesen til Tysklands transportminister, Alexander Dobrindt. Her udtrykte han bekymring for yderligere forsinkelser af projektet.

"Yderligere forsinkelser i plangodkendelsesprocessen vil efter min opfattelse rejse alvorlig tvivl om de slesvig-holstenske myndigheders evne til at leve op til målene i statstraktaten," skrev den danske minister.

Men efter tirsdagens møde er den danske minister mere optimistisk.

"Nu er jeg glad. Bekymringen i december var, at det kunne blive mere end et halvt års forsinkelse. Nu kan jeg konstatere, at det ikke bliver endnu mere," siger Ole Birk Olesen.

Ifølge LA-ministeren kommer forsinkelsen på et halvt år ikke til at betyde noget "meget negativt" for EU's medfinansiering af projektet.

Femern-tunnelen kommer til at tage mindst otte år at bygge.

Scandlines får opbakning til Femern-klage

Departementchef: Scandlines' rapport kommer ikke på vores hjemmeside

Scandlines' CEO: KPMG's rapport er evident tåbelig

Forsiden lige nu

Søfartens Ledere fusionerer med Lederne

Navigatørernes fagforening Søfartens Ledere fusionerer med Lederne fra 1. juli og skifter navn til Lederne Søfart. "Vi kan komme ind hos dem og forblive en selvstændig organisation," siger formand Bjarne Cæsar Jensen til ShippingWatch.

Dansk oliechef: Olieprisen påvirker ikke vores investeringer

De høje oliepriser har ingen betydning for de fremtidige investeringer fra Ineos side, fortæller chefen for det nye, danske selskab. Han spår i stedet om en fremtid, hvor olieprisen hverken vil være høj eller lav, da den hurtige skiferproduktion vil kunne holde prisen i skak.

Singapores terminalgigant vokser knap 10 procent

Singapores store terminalgruppe PSA voksede med 9,8 pct. i 2017 målt i forhold til 2016, når man måler på antallet af håndterede containere. Ny teknologi og usikkerhed præger de kommende år, lyder det fra formand og CEO for PSA, Tan Chong Meng.

Seneste Rederier

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere