Der bliver skrevet historie, når et af flyvevåbnets Challengerfly lørdag vender hjem fra Seychellerne, hvorfra det har bidraget til Natos anti-pirateri-mission på den afrikanske østkyst.

Når landingshjulene rører jorden på flyvestationen i Aalborg, markerer de afslutningen på ni år, hvor det danske forsvar har haft krigsskibe og overvågningsfly i Det Indiske Ocean for at holde Somalias frygtede pirater i skak.

Ifølge en opgørelse, Forsvaret har lavet for Ritzau, har de danske fly og krigsskibene "Absalon", "Esbern Snare" og "Iver Huitfeldt" i alt været udsendt i knap 2000 dage ved Afrikas Horn.

Her har de fanget 295 formodede pirater, hvoraf 50 er blevet sendt videre til retsforfølgelse i andre lande.

Dermed har danskerne ifølge direktør Anne H. Steffensen i Danmarks Rederiforening bidraget væsentligt til, at antallet af somaliske piratangreb mod handelsskibe er faldet fra næsten 250 i 2011 til ganske få i år.

"Vi har været rigtig glade for den danske indsats, fordi vi jo med den store handelsflåde, der sejler dér forbi, er fuldstændig afhængig af maritim sikkerhed," siger hun.

Alligevel forstår rederiforeningen godt, at Danmark og de øvrige lande under Nato-missionen "Ocean Shield" nu vender sig mod andre opgaver.

"Vi har da forståelse for, at Danmark eksempelvis har valgt at flytte sit støtteskib op i Middelhavet, hvor der med de mange bådflygtninge var en akut situation," siger hun.

Et stort rod

Det store spørgsmål, der rejser sig, når Nato-missionen nu drejer nøglen om, er ifølge Johannes Riber Nordby, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, om pirateriet kommer tilbage.

"Det er 100.000 kroner-spørgsmålet, for Somalia er jo lige så stort et rod i dag, som det var for ti år siden," siger han og fortsætter:

"Når krigsskibene sejler hjem i deres havne, så tror jeg, at der er en meget, meget stor risiko for, at det hele vil blusse op. Det kræver kun, at én har heldet med sig, før andre også vil gå i gang igen."

Helt så pessimistisk er Hans Tino Hansen ikke.

Han er ekspert i pirateri og direktør i sikkerhedsfirmaet Risk Intelligence, der blandt andet rådgiver danske rederier om pirattruslen.

"Der kan komme øget aktivitet, men vi kommer ikke til at se en situation som i 2010-2011 igen, hvor pirateriet toppede," siger han og uddyber:

"Det er situationen på land, der styrer, hvad der sker ude på havet, og i Somalia er sikkerhedssituationen på land faktisk på en række områder blevet markant bedre fra 2010-2011."

Det betyder ifølge Hans Tino Hansen, at de, der tidligere investerede i pirateri, i stedet begyndte at investere i hoteller, restauranter, benzinstationer og landtransport.

"Altså en masse legale - og i øvrigt også en masse illegale - aktiviteter på land. Og så længe de kan tjene gode penge på land, er der ingen grund til mere risikable angreb på skibe," siger han.

Også i rederiforeningen er Anne H. Steffensen forsigtig optimist i forhold til en mulig opblomstring af pirateriet ved Somalia.

Hun hæfter sig ved, at selv om Nato-missionen stopper, så bliver EU's Atalanta-mission i området formentlig forlænget, så der fortsat vil være enkelte krigsskibe med fokus på pirateri.

"Og så længe der er en militær tilstedeværelse omkring Afrikas Horn, så tror vi, at det her vil blive holdt nogenlunde i ave," siger hun.

Ud over Nato og EU har flere enkeltnationer også med mellemrum krigsskibe i området til at bistå deres handelsflåder.

Det drejer sig blandt andet om Indien, Kina, Rusland, Iran, Malaysia og Singapore, og nogle af disse vil efter alt at dømme fortsætte efter nytår.

Tysk tankskib angrebet ud for Somalia 

Danmark øger støtte til bekæmpelse af pirateri i Vestafrika 

Rapport: Pirateri har nået 21 års lavpunkt