ShippingWatch

Mols-Linien har sidste handelsdag på børsen i oktober

Der er nu blevet sat dato på Mols-Liniens sidste handelsdag på børsen, og aktionærerne har nu knap to måneder til at afhænde aktierne.

Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv

Mols-Linien sejler af fondsbørsen om mindre end to måneder, og 11. oktober bliver sidste handelsdag for rederiet, fortæller det i en meddelelse.

Her hedder det også, at rederiet skal sikre, at aktionærerne kan afhænde deres aktier, indtil selskabet bliver slettet fra handlen. Det sker ved, at hovedejeren Polaris har en stående ordre på køb af aktier i Mols-Linien til 40 kr. per aktie.

"Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at aktionærer frit kan vælge mellem at forblive aktionærer i Mols-Linien, at afhænde deres aktier til Polaris, eller at afhænde deres aktier til andre eventuelt ved salg i markedet (dog senest på den sidste handelsdag)," skriver Mols-Linien.

Mandag stod det klart, at de små aktionærer i Mols-Linien ikke fik lov til at beholde rederiet som børsnoteret aktie.

Mols-Linien bliver afnoteret

Tidligere på året fik kapitalfonden Polaris lov af Nasdaq Copenhagen til at afnotere selskabet, da selskabet ejer langt hovedparten af aktierne. Men en gruppe mindretalsaktionærers klage over denne beslutning fik udskudt afnoteringen, mens Erhvervsankenævnet behandlede sagen.

Mandag sagde Erhvervsankenævnet god for Nasdaqs beslutning.

Det var Foreningen af Mols-Liniens Småaktionærer - bestående af omkring 300 mindre aktionærer - der 17. marts klagede over beslutningen og fik stoppet processen.

Beslutning om Mols-Liniens afnotering klar til august

Mindretalsaktionærerne var utilfredse med, at et flertal på mindre end 90 pct. af aktionærerne kunne få en afnotering godkendt.

Aktien stiger onsdag med 6,5 pct. til 66 kr., efter at den tirsdag - på første handelsdag efter Erhvervsankenævnets beslutning - faldt med 22,5 pct. til 62,00 kr.

Mols-Linien køber gammel kending af Danske Færger

Store aktionærer i Mols-Linien forhandler om samarbejde

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere