ShippingWatch

Hun er lobbyist med én dagsorden: Svovl-reglerne

35-årige Dea Forchhammer er Maersk Gruppens lobbyist med en mission, der er enkel at forklare, men lidt af en mundfuld at komme i mål med. Alle rederier skal leve op til de nye svovlregler. Samarbejdet med NGO'erne er et af de vigtige værktøjer, fortæller hun til ShippingWatch.

Foto: PR-foto: Thomas Howalt Andersen

For godt en måned siden deltog 35-årige Dea Forchhammer i en paneldebat i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Ved samme bord sad tyskeren Michael Cramer, der er formand for Parlamentets Transport- og Turismeudvalget og Thomas Verheye fra DG Miljø, som er EU-Kommissionens departement for miljø. Her var de nye regler for skibes udledning af svovl, som i januar trådte i kraft i Nord- og Østersøen og ved den nordamerikanske kyst, på dagsordnen.

Og ikke mindst de kommende globale regler, som træder i kraft i 2020 eller 2025. Det mest bemærkelsesværdige var, at de alle tre var enige, fortæller Dea Forchhammer til ShippingWatch.

I august blev hun ansat som lobbyist i Maersk, hvor hun udelukkende skal koncentrere sig om én sag. Nemlig svovlreglerne, der har vakt stor bekymring hos Maersk-gruppen, der ad flere omgange har luftet sine betænkeligheder om, hvorvidt alle nu også overholder reglerne.

Samarbejde med NGO

En sag, der er så vigtig for Maersk, at konglomeratet har hentet en lobbyist ind til at få åbnet de rigtige døre. Mødet i Bruxelles var arrangeret af miljø-NGO'en Transport & Environment, som Maersk er helt på linje med i spørgsmålet om svovlreglerne. Samarbejdet med en af EU's vigtigste NGO'er på netop svovlområdet er en af de nye praksisser, som Dea Forchhammer har bragt med ind på Esplanaden.

"Det er vigtigt, at Maersk stiller sig op ved siden af en grøn organisation på svovlområdet og siger, 'vi er enige, vi er på samme side her'. Det er godt at finde fælles interesser. Der er en masse andet, vi ikke kan blive enige om, men det er for det første ikke mit område, så jeg er helt ren, når jeg står med dem, og vi kan lige så godt arbejde sammen der, hvor vi har fælles interesser. Så kan vi diskutere herovre, hvor vi ikke er enige," siger hun og vifter ud med hånden.

"Jeg får lov til at gøre det klart over for dem, hvor vigtigt det er, at vi løser de udfordringer, der er, inden vi står i 2020-2025. Det er alt for farligt for os at vente med at løse det, til vi står der. Vi vil gerne have dem løst nu, så vi bare triller ind over 2020-2025, og så kører systemet. Hvis vi først begynder at lede efter løsninger der, så er det for sent."

En større arena

De seneste seks-syv år har Dea Forchhammer arbejdet som professionel lobbyist, senest hos PR-bureauet Geelmuyden Kiese, hvor hun var head of health care. Mens hun umiddelbart efter uddannelsen som statskundskaber fra Københavns Universitet i 2010 blev energipolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet.

Med jobbet hos Maersk er Dea Forchhammer trådt ind på en ny arena. Skalaen er blevet skruet op, som hun siger. Lobby i Danmark fungerer på samme måde som i Bruxelles eller andre steder i verden, men kampen på svovl ligger i EU og i FN's søfartsorganisation IMO. Der er en årsag til, at ni ud af ti af hendes møder er i uden for Danmark, som hun siger:

"Så alting er større, interesserne er større. Men virksomheden er også større. Jeg står med en kæmpe virksomhed i ryggen," siger hun.

Svovlalliance får ny spydspids 

Og det er klart en fordel:

"Der er ikke nogen, der ikke vil tale med dig. Det er ikke en udfordring for mig at få et møde med nogen, fordi jeg kommer som Maersk. Og det er meget sjovere. Der er meget mere effekt i det, fordi vi er så store, som vi er, og det er fedt at stå med så stor en virksomhed, som rent faktisk har en sag, hvor man er enig med myndighederne. Vi er jo enige i, at alle skal overholde de her regler, vi skal bare finde frem til den bedste måde at gøre det på."

Selv beskriver Dea Forchhammer sin rolle som brobygger mellem industrien og beslutningstagerne. Hun har ikke tidligere erfaring med shippingindustrien og skal både lære "shippingsproget" at kende og udvikle sine engelskkundskaber til et endnu højere niveau.

"Det er en meget nørdet verden. Der er mange virkelig dygtige og specialiserede mennesker, og den viden skal jeg løfte op og bringe i spil over for nogen, der ikke har det samme dybdeniveau og skal bruge det her til en politisk beslutning. Så der er meget oversættelse og brobygning," forklarer hun.

I 2015 kommer Maersk til at bruge omkring 200 millioner dollars eller 1,4 milliarder danske kroner ekstra i omkostninger til brændstof for at leve op til svovlreglerne i SECA-områderne. Det er en stor udgift at leve op til reglerne, og hvis konkurrenterne vælger at snyde på vægtskålen, bliver konkurrenceforholdene forvredet, har flere rederier advaret om de seneste år. I dag er der flere eksempler på skibe, der ikke har levet op til de skærpede krav i zonerne, og de danske myndigheder har en igangværende sag mod et rederi, som de har politianmeldt til Københavns Politi. Dea Forchhammer lægger da heller ikke skjul på, at det for Maersks side handler om økonomi, når der satses stort på svovlsagen.

"Vi ved ikke, om andre virksomheder ikke overholder reglerne, men vi har en erfaring fra branchen, der siger, at hvis der er penge involveret, så er der en tendens til, at folk fifler med tingene og snyder. Dermed ikke sagt, at de gør det, men alene usikkerheden taget i betragtning af, hvor mange penge det her koster os hvert år, er nok," siger Dea Forchhammer.

Brobyggeren

Derfor er det hendes job at klæde beslutningstagerne bedst muligt på med viden om branchen, så der ikke kommer lovgivning på et ikke-oplyst grundlag:

"De skal forstå branchen så godt, at de kan lovgive på en smart måde, så vi sikrer os, at folk ikke kan snige sig udenom. Vores interesse selvfølgelig økonomisk, hvor myndighedernes interesse er folkesundhed. Når vi tilfældigvis kan få dem til at smelte sammen, så kan vi arbejde meget bedre sammen. Det er klart 2020-2025, der er vores fokus nu. Hvad er løsningen der? Der kigger vi på forskellige modeller. Vi tester nogle onboard monitorerings systemer for at se, om det kunne være en løsning. Vi samarbejder med et svensk firma, der laver en big data løsning på det, hvor man samler dataen og kan give et bud på, om et skib har været non-compliant hele vejen over Atlanten."

Derudover har Maersk haft en firma til at lede efter løsninger til at overvåge og fange eventuelle svovlsyndere, når reglerne bliver globale. Men ifølge Dea Forchhammer mangler den helt rigtige nøgle til at løse problematikken fortsat, og derfor er der et stort arbejde foran hende. Alligevel er hun forhåbningsfuld, når hun ser et år frem:

"Om et år er der forhåbentlig ikke nogen tvivl om, at alle overholder svovlreglerne i SECA. Og man er langt i arbejdet med at finde ud af, hvordan man skal overvåge og håndhæve arbejdet, når reglerne træder i kraft i 2020-2025. Vi har forhåbentlig bidraget med god viden til det," siger hun.

Svovlsniffende droner kan operere fra Hamborg i 2016 

Så er de globale svovlkrav kommet på dagsorden 

Her kommer de første 'danske' svovlsyndere fra 

Miljøstyrelsen anklager rederi for overtrædelse af svovlkrav 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs