ShippingWatch

Nødraketter tvinger DFDS til at stoppe kanalfærger

Danske DFDS har indstillet færgesejladsen mellem Frankrig og England efter en færge blev ramt af nødraketter.

Det danske rederi DFDS Seaways aflyser alle afgange mellem Calais i Frankrig og Dover i England indtil tirsdag, efter at en af selskabets færger er blevet beskudt med nødraketter.

"Jeg kan bekræfte, at der er skudt nødraketter af, som har ramt det skib, der sejler til Calais," siger kommunikationchef i DFDS, Gert Jakobsen, til Ritzau.

Ingen kom til skade under beskydningen med raketterne, men da "nødraketter ikke er noget, man leger med", tager selskabet ikke nogen chancer.

Konflikt i Frankrig

"Der er en arbejdskonflikt i havnen i Calais, som det er relateret til, og derfor har vi valgt at afbryde vores sejlads til Calais, indtil der er ryddet op i det," siger Gert Jakobsen.

Baggrunden for konflikten er ifølge Gert Jakobsen, at DFDS Seaways har købt to skibe af Eurotunnel, der tidligere har drevet et kooperativt medarbejderejet selskab.

Det er de tidligere medarbejdere, der nu protesterer mod, at Eurotunnel har lukket færgerederiet. De tidligere medarbejdere har besat færger og har i en periode blokeret havnen i Calais.

10 gange dagligt

"Den er så blevet åbnet igen, så vi kan sejle. Men nu har der desværre været det her optrin," siger Gert Jakobsen, der dog ikke ved præcist hvem, der affyrede raketterne.

Sejlruten mellem Calais og Dover er stor for DFDS Seaways, der krydser Den Engelske Kanal 10 gange dagligt med sine færger.

DFDS til ny forhandling om løsning på Kanal-konflikt 

Fransk transportminister foreslår kanalaftale for DFDS

DFDS sejler nu normalt på Kanalen 

Strejkende sømænd hærger DFDS-færger i Frankrig 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs