ShippingWatch

DFDS til ny forhandling om løsning på Kanal-konflikt

På mandag skal DFDS drøfte en plan for konflikten på Den Engelske Kanal i det franske transportministerium.

Foto: Carsten Bundgaard

DFDS bekræfter over for Ritzau Finans, at der er fremlagt en plan for konflikten på Den Engelske Kanal, og at den skal drøftes på et møde i det franske transportministerium 27. juli.

Den franske transportminister Alain Vidalies har fremlagt en potentiel aftale med det formål at slutte konflikten, som har ramt DFDS efter at Eurotunnel har lukket Myferrylink.

Umiddelbart har DFDS' kommunikationsdirektør, Gert Jakobsen, dog ingen kommentarer til indholdet eller DFDS's holding til planen.

"Vi vil møde op og diskutere planen med et åbent og konstruktivt sind, men om der bliver afgjort noget på det møde - det ved jeg ikke," siger han.

Han finder det i øvrigt mest rigtigt ikke at sige noget yderligere før mødet.

Om selve planen siger han:

"En del af punkterne i planen inkluderer ikke os. Men der er en del punkter, der drejer som at sikre beskæftigelse."

Myferrylink har hidtil sejlet mellem Dover og Calais, og omkring 600 franske søfolk har nu strejket i flere uger over den planlagte lukning. Det er meningen, at DFDS skal overtage et par af selskabets færger, men det stiller ikke søfolkene tilfredse, da flere hundrede arbejdspladser vil gå tabt, hvorfor de har besat to af DFDS' færger og skabt forstyrrelser i tunneldriften via demonstrationer.

De to færger, Rodin og Berlioz, har ligget i Calais, siden DFDS-konkurrenten Eurotunnel lukkede Myferrylink den 1. juli. Siden har lukningen udviklet sig til at større fagforeningsopgør i Frankrig, og DFDS har foreslået at ansætte 202 af de strejkende sømænd - et tilbud, der angiveligt er blevet afvist af selskabet bag sømændene, Scop Seafrance, og også er taget af bordet fra DFDS' side. DFDS vil ikke forhandle med en pistol for panden, har DFDS-topchefen Niels Smedegaard tidligere sagt til Berlingske.

Fransk transportminister foreslår kanalaftale for DFDS 

DFDS sejler nu normalt på Kanalen 

Strejkende sømænd hærger DFDS-færger i Frankrig 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Storkunder hos containerrederierne vil have nuludlednings-søfragt i 2040. Et forslag, tre redere hilste velkommen. Ekstreme priser på fragt kan sende afskibere ud i konkurs, og storbanken DNB advarer andre banker om at gentage en stor fejl.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs