ShippingWatch

Græske långivere vil hæve beskatning af shipping

Græske kreditorer foreslår øget beskatning af shipmanagement-selskaber og en gradvis ophævelse af de gunstige skattevilkår, der historisk har beskyttet landets søfartsindustri.

Foto: Pressefoto

Grækenlands internationale långivere har under forhandlinger med regeringen i Athen presset på for at øge beskatningen af to af landets vigtigste erhverv, shipping og turisme. Det skriver flere medier.

Ifølge Seatrade Maritime News har kreditorerne i et forslag den 25. juni foreslået at hæve beskatningen af de mange græsk-baserede shipmanagement-selskaber, ligesom de politiske og økonomiske rammer, der historisk har sikret landets skibsredere særlige gunstige vilkår, gradvis ophæves.

Græske redere profiterer på massivt opsving i tank 

Græske skibsredere, som under landets dybe økonomiske krise er faldet i unåde i dele af den græske befolkning på grund af de gunstige skattevilkår i industrien, har for nylig afvist, at de ikke har bidraget til landets slunkne statskasse under krisen.

Ifølge den græske rederiforening er græske skatteindtægter fra shipping 8-doblet siden 2013, ligesom rederne frivilligt har indvilget i at fordoble betalinger under tonnagekatten i perioden 2014-2017, der samlet vil give staten indtægter på 469 millioner dollars.

Finansministeriet i Athen har samtidig pointeret, at redernes skattevilkår er beskyttet af den græske forfatning, og at ændringer af skattevilkårene vil være en langvarig og kompleks proces.

Den socialistiske græske regering, der kom til magten i begyndelsen af 2015, bebudede allerede dengang, at den ville se nærmere på vilkårerne for shippingindustrien, men det har den hidtil afholdt sig fra.

Den græske ordrebog runder 27 mia USD 

Nyhedsbureauet Reuters har imidlertid set et separat dokument fra regeringen med forslag til at øge tonnagebeskatningen og "implementere et effektivt skattesystem for landets handelsflåde". 

Banker holder lukket

De græske banker holder lukket indtil 6. juli eller til dagen efter en kontroversiel folkeafstemning, ligesom der er indført en begrænsning for, hvor mange kontanter, grækerne kan trække ud af hæveautomaterne i landet.

Mange græske shippingselskaber administreres typisk fra Athens forstæder og i Piræus, mens selskaber og skibe typisk er registreret i mere eksotiske lande uden for Grækenland eller børsnoteret i f.eks. New York.

"Rederne vil ikke have nogen problemer med at flytte ud. Det vil de ikke bryde sig om, men ingen kan forhindre dem i at forlade landet. Regeringspartiet Syriza spiller højt spil," siger den London-baserede mægler John Faraclas til Reuters.

Græsk usikkerhed bekymrer kinesiske investorer i shipping 

Græske redere bestiller tankskibe for milliarder 

NGO: Grækenland bør gå forrest på ansvarlig shipping 

Græsk regering ventes at undgå sammenstød med shipping 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs