ShippingWatch

Kuehne og Fredriksen har skabt de største formuer i shipping og transport

Klaus-Michael Kuehne, Kuehne + Nagel, og skibsreder John Fredriksen har ifølge amerikanske Forbes skabt de største personlige formuer på shipping og transport.

Foto: Richard Drew/AP/POLFOTO/arkiv

Klaus-Michael Kuehne, logistikselskabet Kuehne + Nagel, samt den norskfødte skibsredere og oliemagnat John Fredriksen, er de to højst placerede inden for shipping og transport på amerikanske Forbes 2015-liste over verdens 500 rigeste.

Klaus-Michael Kuehne, der også har en betydelig aktiepost i containerrederiet Hapag-Lloyd, optræder med en formue på 11,9 mia. USD som nummer 103 på listen, mens John Fredriksen, hvis formue ikke mindst er skabt på olie gennem det børsnoterede Seadrill udover skibe og fiskefarme, indtager pladsen som nummer 120 med en formue på 10,5 mia. USD.

Til sammenligning har listens ukronede konge Bill Gates en formue på 79,2 mia. USD, mens den amerikanske storinvestor Warren Buffet og Oracles Larry Ellison ligger med formuer på henholdvis 72,7 og 53,3 mia. USD.

Inden for shipping optræder også den israelske Ofer-familie, Eyal Ofer, med en formue, som også er skabt på ejendomsinvesteringer, på 8,5 mia. USD som nr. 150 på listen, mens italienske Gianluigi Aponte, ejer af verdens 2. største containerrederi MSC, der samarbejder med Maersk Line i den såkaldte 2M alliance, sammen med hustruen Rafaela, ifølge Forbes er god for en formue på 7,9 mia. USD.

Her er verdens rigeste shippingfamilier

John Fredriksens formue passerer 100 mia NOK

Mød Maersk Lines nye napolitanske partner

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere