ShippingWatch

Femern forbindelse bliver 2,2 milliarder dyrere

Det kommer til at koste 2,2 milliarder kroner mere end hidtil ventet at etablere Femern Bælt-forbindelsen, der nu får et samlet budget på 54,9 milliarder kroner. Transportminister Magnus Heunicke vil have priserne forhandlet ned.

Transportminister Magnus Heunicke (S) Foto: socialdemokratiet

Den omdiskuterede tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland - Femern Bælt - ser nu ud til at blive 2,2 milliarder kroner dyrere end hidtil antaget.

Det oplyser selskabet bag forbindelsen Femern A/S, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Meddelelsen om stigningen i prisen på forbindelsen fra 52,7 milliarder kroner til 54,9 milliarder kroner kommer forud for, at regeringen d. 25. februar i år vil fremsætte sit forslag til anlægslov om Femern Bælt-projektet.

"De priser, der er kommet ind, er betydeligt højere, end Femern A/S har forventet. Det betyder, at der bliver brugt for meget af projektets reserver. Så Femern A/S har en klar opgave med at få forhandlet priserne ned," siger Transportminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Ministeriet oplyser, at der også er to andre store udfordringer ved projeket: at opnå miljøgodkendelse i Tyskland af projektet, og at få ansøgt om den højest mulige EU-støtte til projektet.

Avis: Scandlines i kødet på Femerns konsulenthuse

Scandlines høvler en halv mia kr af gælden

Avis: Femern-forbindelse skaber ny storhavn

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere