ShippingWatch

Flugt over Middelhavet har kostet 3000 liv i år

Forsøget på at komme fra Afrika og Mellemøsten til Europa med båd har alene i år kostet 3000 mennesker livet, selvom både kystvagt og handelsflåden forsøger at komme flygtningene til undsætning.

Foto: Francesco Viviano/AP/POLFOTO/arkiv

Håbet om et bedre liv i Europa har kostet mere end 3000 flygtninge livet, når de har forsøgt at krydse Middelhavet. Det viser en opgørelse fra IOM - International Organization for Migration - med hovedsæde i Schweiz.

I alt har 4.868 flygtninge mistet livet i år ved at forsøge at krydse grænser eller have. Det betyder, at Middelhavet er langt den farligste flugtvej, og at 2014 er det år, hvor flest mennesker på flugt er døde.

Bådflygtninge, der forsøger sig med at krydse Middelhavet, er blevet en større og større opgave for den internationale handelsfåde. Alle skibe er nemlig forpligtigede til at forsøge at redde flygtninge i nød på havet. Den danske handelsflåde har i år alene reddet omkring 3.000 flygtninge. Antallet af reddede flygtninge for alle handelsskibe og den italienske kystvagt skønnes ifølge FN's flygtningeorgan UNHCR at ligge på omkring 190.000 personer i år.

EU ansvar

Fra 1. november 2013 til 1. november 2014 har den italienske kystvagt med operationen Mare Nostrum haft hovedansvaret for at redde flygtninge i nød fra staternes side.

Omkring 1. november i år blev det gjort klart, at den italienske kystvagts aktion skal erstattes og ledes af EU's grænseagentur Frontex. Den melding skabte bekymring hos forskellige organisationer, fordi det nye beredskab i form af Frontex ikke får mandat til at lede efter bådflygtninge.

Organisationerne frygter, at det kan føre til, at endnu flere mister livet på havet. EU-operationen vil have seks skibe, to overvågningsfly og en helikopter til rådighed.

Pskykiske konsekvenser

Både Maerks, Torms og Nordens skibe har i år reddet flygtninge på Middelhavet. Redningsaktionerne er selvfølgelig meget hårde for flygtningene, men også for besætningsmedlemmerne ombord på skibene, der er involveret i redningerne.

For eksempel kaptajn Peter Sams fra Torm Lotte, der i juli var med til at redde 564 flygtninge i Middelhavet.

"Jeg husker stadig synet, der mødte os, da vi kom tættere på skibet. Et overfyldt skib, og pludselig var der folk, som begyndte at springe i havet af ren og skær panik, og jeg kunne se, at disse mennesker ikke var vant til at svømme. At dømme ud fra skibets størrelse vil jeg sige, at der var mellem 50 og 100 mennesker. Men da der blev ved med at være nye, der sprang i vandet, kunne jeg ikke lade være med at tænke: Hvor har der været plads til alle de mennesker?"

Læs hele hans fortælling i magasinet BusinessWatch sendt ud af Watch Medier

Ud over de psykiske omkostninger for mandskabet hos rederierne, har redning af flygtninge også økonomiske konsekvenser blandt andet på grund af forsinkelser og øget brændstofforbrug.

Hvad koster det rederierne at redde flygtninge?  

Danske rederier har reddet 3.000 bådflygtninge i år 

Skuld: EUs flygtningeplan kan ramme rederier 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Storkunder hos containerrederierne vil have nuludlednings-søfragt i 2040. Et forslag, tre redere hilste velkommen. Ekstreme priser på fragt kan sende afskibere ud i konkurs, og storbanken DNB advarer andre banker om at gentage en stor fejl.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs