ShippingWatch

Danmark rykker frem på listen over største flagstater

Siden årsskiftet er den danskflagede flåde vokset med 13 pct., mens opereret tonnage er faldet, viser seneste tal fra Danmarks Rederiforening.

Flere skibe er kommet under dansk flag siden årsskiftet, hvor den danskflagede handelsflåde er vokset med 13 pct. målt i bruttoton. Med 13,8 mio. bruttoton svarende til 15,9 mio. dwt er flåden større end nogensinde, skriver Danmarks Rederiforening i rapporten 'Skibsfarten i tal'.

"Den danskflagede handelsflåde tæller nu 647 skibe. Denne imponerende vækst har trodset en svag global økonomi med en kinesisk økonomi i  lavere gear og geopolitiske spændinger."

Væksten betyder, at Danmark nu er den 14. største flagstat i verden og er rykket to pladser frem på listen siden maj. Hvor antal danskflagede skibe er gået frem, har der omvendt siden maj været et fald i opereret tonnage på ca. 12 mio. dwt til i alt 70,8 mio. dwt samt et fald i danskejet tonnage under udenlandsk flag på 3,3 mio. dwt.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Disse fald skyldes bl.a. frasalg af skibe under fremmed flag, men også, at danske rederier er fleksible og tilpasser sig den svage globale økonomiske vækst og derfor ikke fornyer charteraftaler," skriver rederiforeningen og tilføjer, at den fleksibilitet sikrer de danske rederiers konkurrencedygtighed.

Faldet i den samlede opererede tonnage betyder, at Danmark nu er den ottende største søfartsnation i verden.

Clarksons: Dansk skibs-register topper global vækstliste 

I alt er der 99 skibe i ordre til de danske rederier med en samlet værdi på 60 mia. kroner, hvilket vil øge den danske handelsflåde med 3,1 mio. bruttoton og 3,8 mio. dwt. De nye skibe kommer fortrinsvist fra Kina, Sydkorea og Japan.

Danske rederier beskæftiger i alt mere end 23.000 personer på danske skibe og i landbaserede stillinger i Danmark.

Flere hundrede rederier i klemme efter OW Bunkers krak 

Dyster prognose: Skibsværdier på vej mod nyt dyk  

Den danske handelsflåde vokser og vokser 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Storkunder hos containerrederierne vil have nuludlednings-søfragt i 2040. Et forslag, tre redere hilste velkommen. Ekstreme priser på fragt kan sende afskibere ud i konkurs, og storbanken DNB advarer andre banker om at gentage en stor fejl.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs