ShippingWatch

Tidligere Cosco-chef får ti års fængsel

Den tidligere vice president i China Cosco Holdings under Cosco Group Xu Minjie fratrådte for et år siden efter anklager om korruption. Nu er han blevet idømt ti års fængsel, skriver SinoShip News.

Anklagerne om korruption mod vice president i China Cosco Holdings i Kinas store shippingkonglomerat Cosco Group i de, Xu Minjie, ser ud til at have holdt vand. I hvert fald er den tidligere chef for milliardforetagendet blevet idømt ti års fængsel.

Det skriver SinoShip News.

Endnu en asiatisk rederi-boss stopper på toppen 

Xu Minjies begrundelse for at fratræde sidste år var ifølge Cosco Group "personlige årsager."

Hans opsigelse dengang kom samtidig med, at der var adskillige rygter i kinesiske medier om, at den tidligere bestyrelsesformand i Cosco kaptajn Wei Jiafu også havde korruptionsanklager i vente.

Xu Minjies sag er en af flere sager om korruption i shippinggruppen. Også chefer i datterselskaberne Cosco Dalian og Cosco Quingdao har fået domme for korruption. Xu Minjies sag er den fjerde i rækken af sager mod højstående chefer i Cosco Group siden 2011.

Antikorruption har været et stort indsatsområde for den kinesiske regering, som efter valget i 2012 har brugt mange kræfter på at finde og anholde ledende direktører i større kinesiske virksomheder, hvor der angiveligt skal være foregået korruption.

Cosco sikrer sig gigantisk lån 

Tidligere Cosco-chef i unåde hos Kinas kommunistparti

Cosco udnævner ny CFO 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs