ShippingWatch

Danske rederier har reddet 3.000 bådflygtninge i år

De danske rederier har i år reddet mere end 3.000 mennesker fra druknedøden i Middelhavet, skriver Politiken. Men rederierne er ikke gearede til redningsaktioner, lyder det fra industrien.

Foto: Francesco Viviano/AP/POLFOTO/arkiv

De danske rederier må sandsynligvis ruste sig til at redde endnu flere bådflygtninge, der i desperation over krig, forfølgelse og sult har kastet sig ud på den farefulde rejse over Middelhavet. Alene i år har danske skibe reddet 3.051 mennesker op af vandet, skriver Politiken. Senest blev 352 bådflygtninge reddet af et containerskib fra Maersk Line i september.

Situationer, der giver udfordringer, da hverken tank- eller containerskibe er indrettet til at modtage så mange mennesker, der ofte er sultne og dehydrerede. Det kan være til fare for sikkerheden og stresse bemandingen, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening til Politiken, og med nedlæggelsen af den italienske redningsindsats Mare Nostrum, frygter hun udviklingen.

"Så vil vi frygte endnu flere redningsaktioner, som skal foretages af rederier i kommerciel fart. Men de danske rederier vil naturligvis assistere efter bedste evne, når der er brug for det," siger hun.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S) bør EU arbejde for at sikre stabilitet i de lande, flygtningene kommer fra. Til Politiken peger hun på, at omfattende redningsindsatser kan få flere til at prøve lykken.

Diskussionen om bådflygtningen begyndte for alvor, da Mare Nostrum, som har reddet tusindvis af flygtninge, 1. november blev afløst af EU's grænseagentur Frontex, som ikke har mandat til at lede efter bådflygtninge, men hovedsageligt vil stå for overvågning af grænserne.

Medie: 352 bådflygtninge reddet op af Maersk-skib 

Det fik søforsikringsselskabet Skuld til at advare sine medlemmer:

"Det er en potentielt betydelig ændring, og medlemmer, der sejler på Middelhavet, skal være opmærksomme på det følgende, så de kan fortsætte med at være forberedte på den signifikante sandsynlighed for at støde på nødstedte personer til søs," skrev Skuld i en analyse til sine medlemmer og opridser en række af de forholdsregler som rederne bør tage - blandt andet at have faste procedurer for deres skibe for bådflygtninge.

Skuld: EUs flygtningeplan kan ramme rederier 

Bådflygtninge må klare sig selv 

Redere: Redning af ulovlige flygtninge er vores pligt 

 

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs