ShippingWatch

Clarksons: Dansk skibs-register topper global vækstliste

Dansk Internationalt Skibsregister tegner sig for den hurtigste vækst blandt store flagregistre i 2014. Foruden Maersk Lines Triple-E-skibe, skyldes udviklingen en bred tilgang af ny tonnage.

Den samlede flåde i DIS, Dansk Internationalt Skibsregister, er vokset med 12 procent i de første otte måneder i 2014. Det er den højeste vækstrate blandt verdens 20 største flagstater, viser nye tal fra Clarksons, World Fleet Monitor, september 2014.

Den danske DIS-flåde er dog relativt lille i forhold til de 20 store flagstater med i øjeblikket 464 skibe svarende til 13,5 mio. bruttoton.

Også Maltas flåde tegner sig for en af de højeste vækstrater med 6,3 procent i perioden fra januar til september i år, og den maltesiske flåde tæller lige nu 1.833 skibe svarende til alt 49,9 mio. bruttoton. Samme tonnage-volumen som flåden under kinesisk flag, skriver Clarksons.

Triple-E-skibe

En del af væksten i flåden under DIS-flaget skyldes givetvist de løbende leveringer af de nye og store Triple E-containerskibe på godt 18.000 teu.

Vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, mener, at væksten er en kombination af flere forhold.

"Udviklingen kommer ikke bag mig. Jeg tror, det er over en relativ bred front, vi begynder at se en effekt. Der er simpelthen en bred tilgang af ny tonnage til DIS, fordi vi har nogle langsigtede og stabile rammevilkår," siger Jan Frits Hansen, der er enig i, at flere redere søger mod kvalitetsregistre i disse år, især blandt olie- og gasselskaber.

Den stigende regulering af den internationale søfart og visse tilfælde krav fra kunder og befragtere, får flere redere til at søge mod kvalitetsregistre og flag med stabile rammevilkår i forbindelse med køb og omflagning af skibe. Det vurderede Peter Appel, Managing Partner i Gorrissen Federspiel, tirsdag over for ShippingWatch

En anden væsentlig forklaring på udviklingen, som Peter Appel kalder for en klar tendens, er også, at europæiske skibsregistre gradvist er blevet mere konkurrencedygtige i forhold til de mere eksotiske flag. Og de europæiske registre er for alvor blevet bevidste om at sælge sig selv og markedsføre deres konkurrencedygtighed over for rederierne.

Kundehensynet

"I mange tilfælde oplever vi i forbindelse med transaktioner som køb af tonnage, omflagning og køb af rederier - hvor der skal besluttes, hvilket flag flåden skal sejle under - at kundehensyn helt klart indgår i overvejelserne. Det varierer selvfølgelig afhængig af, hvilket segment, vi taler om. Kundehensyn vægter højest, når vi taler olie- og produkttank på grund af skrappe krav fra olieselskaberne. Helt så højt på listen står bulk ikke, men selv her mener jeg, at overvejelserne om flaget bliver mere og mere tydelig, og at krav fra kunder generelt betyder mere og mere," sagde Peter Appel.

Gorrissen: Flere redere søger mod kvalitetsflag

Derfor etablerer V-Ships sig i Danmark 

Rederi: Tysk udflagning er hele branchens problem 

 

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs