ShippingWatch

De tre store skibstyper er i fremgang

En opgørelse fra Clarkson viser, at der er fremgang på antallet af nybygninger i alle de tre store skibssegmenter.

Foto: Erria

Efterspørgslen på tankere overstiger rekordåret 2012, og noget kunne tyde på, at markedet er på vej tilbage i et sundt leje. Det skriver Asiasis.

Ifølge en opgørelse fra analysehuset Clarkson, så beløber antallet af nye kontrakter sig ved udgangen af september i år til 128 olietankskibe, og dermed overgår man 2012 på 122 kontrakter på samme tidspunkt af året.

Verdens største værft fanger ordrer for milliarder 

På bulk- og containerskibsfronten er man forbi sidste års antal underskrevne kontrakter, og det ser man som et tegn på, at disse sektorer er på vej tilbage efter en periode i krise.

På offshore-området har der lidt mod forventning ikke så meget gang i den i år som sidste år og antallet af bade supply-skibe, FPSO’ere og boreskibe er gået lidt tibage.

Ifølge Clarkson nåede antallet af globale nybygninger ved udgangen af september 1.308 fartøjer og dermed nærmer man sig hastigt sidste års 1.335 underskrevne nybygningskontrakter.

Verdens største værft, koreanske Hyundai Heavy Industries, modtog i første halvår ordrer på 63 fartøjer, herunder 25 containerskibe, 14 LPG-skibe, to LNG-skibe, samt tank- og tørlastskibe. Ordrerne svarer til 6,8 mia. USD svarende til en stigning på 55 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Også de to andre store koreanske værfter meldte om bugnende ordrebøger ovenpå første halvår.

Maersk Line sender strøm af skibe retur til ejer

Koreanske top-tre værfter vil dele ud af viden

Koreansk storværft vil bygge skibe i Kina 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs