50 LNGC’ere skal fragte gas til Japan

Der ligger gode muligheder for LNG-rederierne i Japan de kommende år. I år 2020 forudses det, at landet skal bruge omkring 50 LNG-skibe (LNGC'ere) for at imødekomme den store efterspørgsel, der vil komme på naturgasområdet - som resultat af de mange atomkraftlukninger, Japan i øjeblikket gennemfører i kølvandet på Fukushima-ulykken i 2011.
"Efterspørgslen på nye gastankskibe, der kun skal anvendes i forhold til Japan, ser ud til at blive på omkring 40 enheder. De skal bruges i forbindelse med skifergas-relaterede projekter i USA og Canada, og når projekterne i Mozambique, Rusland osv. er klar, vil volumen stige til sammenlagt 50-60 enheder," siger en talsmand fra et unavngivent japansk shippingfirma til Marine-net, skriver Aisias.
Udover et antal nybygninger, så regner man også med, at LNG-flåden skal bestå af brugte fartøjer fra blandt andet Indonesien og Australien. I alt forudses det, at der skal bygges omkring 30 nye LNGC’ere, som skal tilføjes den eksisterende flåde.
Kinesere kaster sig ind i russisk LNG-projekt
Relaterede artikler:
Antwerpen og Exmar sammen om LNG
For abonnenter