Spotraterne ud af Shanghai falder igen

Efter store stigninger de seneste par uger er Shanghai Containerized Freight Index faldet igen.
AF RITZAU FINANS

Spotraterne ud af Shanghai faldt i denne uge for første gang siden slutningen i juli. Det viser den ugentlige opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange, som
beretter om et fald i det såkaldte SCFI-indeks på 1,8 pct. til 1141,49.

Det er første gang siden den 19. juli, at indekset falder. Indekset er steget de seneste to uger grundet implementeringen af ratestigninger på ruterne fra Asien
til Europa fra hovedparten af rederierne på ruten.

De for A.P. Møller - Mærsk vigtige ruter mellem Asien og Europa vægter 20 pct. i det samlede indeks, mens ruterne fra Asien til Middelhavet vægter 10 pct.

SCFI-indekset måler spotprisen på at få fragtet containere fra Shanghai til en række destinationer verden over. Vigtigst er ruterne til Europa, der betegnes
som verdens travleste handelsrute og er livsvigtig for containerrederier som A.P. Møller - Mærsks af slagsen, Maersk Line.

Fearnley: Ny Maersk-alliance kan forklare stabilt ratehop

Reuters: Containerrater på Asien-Europa stiger 10,4 pct  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også