Redernes potentiale i vindindustri skal kortlægges

Efterspørgslen efter maritime tjenester i den globale offshore vind-industri forventes at vokse markant. Derfor skal potentialet for danske redere kortlægges.

Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 er ved at kortlægge vækstpotentialet for offshore vind-segmentet. Det skriver Danmarks Rederiforening i sit nyhedsbrev Kompas, der udsendes torsdag.

Dansk skibsfart er involveret i såvel opsætning og nedtagning som den løbende vedligeholdelse af havvindmøller, der er i hastig vækst, og som man forventer vil vokse betragteligt de kommende år. Flere og flere danske rederier er beskæftiget i de skibsrelaterede aktiviteter i offshore vind-segmentet, der grundet sit vækstpotentiale også har stor politisk bevågenhed.

Swire overvejer at oprette nyt forretningsområde 

De to rederiforeninger har derfor med støtte fra Den Danske Maritime Fond søsat en større undersøgelse af efterspørgslen efter maritime tjenester i offshore vind-segmentet.

 

Målet med undersøgelsen, der foretages af det internationale konsulentbureau BTM Consult/Navigant, er at afdække den globale offshore vind-industri, de danske rederiers rolle og fremtidsperspektiverne.

Rederi: Masser af arbejde til Pacific Orca  

”Vi ønsker at klarlægge potentialet inden for offshore vind-segmentet for vores medlemmer, men også at øge informationsniveauet blandt beslutningstagerne, der er med til at sætte rammerne for branchen,” siger afdelingschef i Danmarks Rederiforening Jacob K. Clasen, til Kompas.

Foruden en rapport, vil Rederiforeningerne få skabt en global skibsdatabase, der vil være tilgængelig for medlemmerne, og som kan give et overblik over udbudssiden af markedet.

Damen leverer første skib til nyt dansk vindrederi 

1050 havmøller skal placeres i svensk kæmpepark 

Danske vindmølleskibe har afgørende forspring 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også