Maersk Line nyder godt af opbevaringsservice i Malaysia

Øgede containervolumener fra råvarehandlere, der eksporterer råvarer fra Afrika til Kina og ønsker at opbevare i den malaysiske containerhavn, smitter af på Maersk Line.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

Maersk Line og den malaysiske containerhavn Port of Tanjung Pelepas, hvor APM Terminals er medejer og operatør, nyder godt af øgede containervolumener fra råvarehandlere, der eksporterer råvarer fra Afrika til Kina, og som ønsker at reducere leveringstiden ved at have varer klar til afskibning i containerhavnen. Det skriver Lloyd's List.

A.P. Møller - Mærsks containerrederi tilbyder at opbevare råvarehandlernes containere i havnen, og det gør, at varerne kan leveres til kunden i Kina inden for syv dage. Det er betydeligt mindre end de 35 dage, som det tidligere tog, da varerne blev transporteret direkte fra Afrika til Kina via Singapore, skriver avisen.

For råvarehandlerne betyder den kortere leveringstid, at de kan kræve en præmie for den hurtigere levering.

/RITZAU FINANS

Maersk Line: P3s nøglehavn i Asien fortsat i spil

Redere: Skovbrande truer sikkerheden i asiatisk knudepunkt

Verdens største havne tilbage på 2009-niveau 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også