ShippingWatch

Ane Uggla: Flere kvinder på ledelsesposter i Maersk

I et sjældent tv-interview efter navngivningen af det første i serien på 20 nye Triple-E skibe sagde Ane Uggla, at hun vil arbejde på at få flere kvinder på ledelsesposter i koncernen.

Foto: Maersk Gruppen

Ane Uggla, datter af afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, ser gerne flere kvinder på ledelsesposter i den danske shipping- og oliekoncern. Det sagde hun i et sjældent interview med DRs Søndagsavisen optaget kort efter, hun navngav Maersk Lines første Triple-E efter sin far på DSME-værftet i Sydkorea fredag.

På spørgsmålet om, hvorfor Maersk er sådan en mandeklub, sagde Ane Uggla:

"Ja, det må jo have være en naturlig tradition, at man ikke har taget så mange kvinder ind, men det bliver der jo lavet om på i dag."

Er det noget, du vil arbejde for?

"Ja, absolut. Men kvinden skal være ligeså kompetent som manden, og hvis der er to, er det være dejligt med en kompetent kvinde også," sagde Ane Uggla, der føler sig godt klædt på som arvtager efter sin legendariske far, der har været hendes mentor i 10-20 år i koncernens vidtforgrenede aktiviteter.

Foto: CARSTEN ANDREASEN
Foto: CARSTEN ANDREASEN
 

Spørgsmålet er, om hun kan bruge de værdier, hun har taget med sig fra et udpræget familieliv som kvinde og som mor og væk fra de bonede forretningsgulve. Men det kan hun, sagde hun.

Mærsks Almenfond putter 10 mia kr i pengetanken  

"Ja, det synes jeg, at jeg kan. Faktisk synes jeg, at jeg har god glæde af det, og det gælder også i bestyrelsesarbejde. Det bliver egentlig mere frugtbart, når der er mennesker fra forskellige sfærer, så alle behøver ikke at være økonomer eller shippingfolk. Der skal være mennesker af forskellig slags," sagde Ane Uggla, der også havde en kommentar til tidspunktet for indsættelsen af de nye og verdens foreløbig største containerskibe på et tidspunkt, hvor der er alt for stor kapacitet i den globale containerflåde i forhold til efterspørgslen.

"Det her er jo en del af vores risikovillighed, kan man sige. Det tager lang tid inden skibene kommer, og det tager lang tid, inden de er ude i netværket. Vi har sagt til markedet, at vi ikke agter at overbelaste markedet med alt for meget tonnage. Vi trækker noget ud, når de her skibe sættes ind. Og de er mere miljø- og energivenlige og sparer dermed os, så det en win-win situation," sagde Ane Uggla, der understregede, at hun ikke har planer om at fortsætte ligeså længe som sin far.

Når det første skib bliver indsat mellem Asien og Europa, vil den ifølge Lloyd's List ikke sejle for fuld kapacitet. Ifølge avisen vil skibet, der har en kapacitet på op til 18.270 teu, tyvefodsækvivalenter, holde sig til at laste 14.300 teu, når den bliver indsat om en måned tid. Det sker for at beskytte markedet på ruten fra Asien til Europa, der har oplevet et voldsomt fald i spotraterne på over 60 pct. siden midten af marts i lyset af svag volumenvækst og overkapacitet, skriver Ritzau Finans.

Her navngiver Ane Uggla Maersk Lines første Triple-E 

Mærsk-familien navngiver det første Triple-E gigantskib 

   

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs