Tidligere Torm-ejer overlever tørlastkrise

Rederiet Excel Maritime, kontrolleret af den tidligere storaktionær i Torm, Gabriel Panayotides, er igen oven vande med en kapitalindsprøjtning på omkring 80 mio. USD, skriver Tradewinds.
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Det er angiveligt lykkedes den græske bestyrelsesformand, tidligere storaktionær i Torm Gabriel Panayotides, at sikre mere tid for det børsnoterede tørlastrederi Excel Maritime. Men Panayotides' familie må selv til lommerne, oplyser flere kilder i branchen ifølge Tradewinds.

Rederiet, der er noteret i New York, kan se frem til en kapitalindsprøjtning på omkring 80 mio. USD, hvoraf størstedelen af beløbet kommer fra Panayotides' familie. Det vil sikre rederiets økonomi indtil 2018, hvor man regner med et bedre tørlastmarked. Samtidig betyder den nye kapital, at Excel Maritime kan bevare flåden på 38 skibe på samlet 3,6 mio. dwt.

De lave fragtrater på tørlastmarkedet har længe presset rederiet, der har kæmpet med en restrukturering af gæld på 1 mia. USD. Selskabet fik ikke indrapporteret sin årsrapport for 2012 og lever i øjeblikket ikke op til de gældende børsregler.

Torms græske banemand i alvorlig gældskrise

Omstridt Torm-ejer reddet af stor bankaftale 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også