Teekay får stor-kontrakt for LNG-skibe
Teekay bestilte sidste år to store LNG-nybygninger, og de har allerede fået fast arbejde fra leveringen i 2016. Teekay har nemlig indgået kontrakt med amerikanske Cheniere om beskæftigelse af de to skibe i fem år. Skibene rummer hver 173.400 kubikmeter LNG, skriver Lloyd's List.
Transporten af LNG skal ske fra Sabine Pass LNG eksportfaciliteterne i USA, som er den første LNG-terminal til amerikansk eksport.
Teekay LNG Partners, som ejer de to skibe i kontrakten er nummer tre på listen over LNG-redere og har i alt 29 skibe tilknyttet.
Flere LNG-eksportfaciliteter er ved at åbne op i USA, men mangler endnu den endelige godkendelse, skriver Lloyd's List.
Teekay reducerer underskud i 1. kvartal
Relaterede artikler:
Joint venture med Teekay giver gevinst på 56 USD
For abonnenter