Raterne på Asien-Europa dykker igen

Det ledende rateindeks på Asien-Europa fortsætter ned, skriver Fearnley.
I den forløbne uge er spotraterne faldet yderligere med i alt syv procent på Asien-Europa til 598 USD per teu, skriver Fearnley med henvisning til nye tal fra Shanghai Container Freight Index (SCFI) fredag. Det er 11. uge i træk.
Smedegaard: Asiaterne presser markedet
Det generelle SCFI-indeks er steget med 2,3 procent.
Særligt ruterne fra Asien til Europa fylder meget for A.P. Møller - Mærsks containerrederi Maersk Line, der er verdens største. Specielt raterne fra Asien til Europa er hårdt ramt af en priskrig udløst af overkapacitet og lav markedsvækst.
Raten er nu faldet 58 pct. siden seneste top i midten af marts.
Omvendt steg raterne fra Asien til Middelhavet betydeligt. Raterne her steg ikke mindre end 59 pct. - eller 447 dollar - til 1207 dollar per teu.
Spotprisen på fragt til den amerikanske øst- og vestkyst faldt derimod 4,1 pct.
Det store ratefald på den rute fik den 15. maj rederiet til at varsle et rateløft, skriver Ritzau Finans.
"De nuværende rater i containermarkedet fra Asien til Europa er uholdbare og leder til en uholdbar finansiel situation for industrien. I lyset af utallige kundehenvendelser omkring Maersk Lines intentioner for priserne i de kommende måneder, har vi besluttet at lade kunderne vide, at Maersk Line vil hæve raterne med mindst 750 dollar fra 1. juli grundet de uøkonomiske nuværende niveauer," skrev Maersk Line i et brev til sine kunder i forbindelse med varslingen af rateløftet.
Maersk Line varsler højere rater på Atlanten
Platou: Rederne får succes med rateløft på Asien-Europa
Smedegaard: Der er priskrig på Asien-Europa