Frontline tabte 18,7 mio USD i 1. kvartal
Tankrederiet Frontline tabte 18,7 mio. USD i 1. kvartal 2013, viser regnskabet, der blev offentliggjort torsdag. Underskuddet er noget større end tilsvarende periode sidste år, hvor det var på 7,2 mio. USD.
Ledelsen fastslår i kvartalsrapporten, at overkapaciteten i tankmarkedet er voldsom, og at der vil gå en rum tid, før balancen mellem udbud og efterspørgsel er rimelig, men det afhænger af omfanget i udfasning af eksisterende skibe og en bedre verdensøkonomi, mener ledelsen.
Værdierne i Frontline blev i 2011 opdelt, og et nyt Frontline i 2012 blev etableret af skibsreder John Fredriksen.
OSG har tabt under konkursbeskyttelse
Tradewinds skriver, at Frontline har 109,5 mio. USD tilbage i likvider, og at denne kapital forventes at krympe yderligere i indeværende kvartal.
"Hvis ikke tankmarkedet forbedrer sig på kort sigt, og der ikke kan rejses yderligere kapital, er der en risiko for, at Frontline vil have en utilstrækkelig kassebeholdning i forhold til at betale obligantionslån på 225 mio. USD, der udløber i 2015," skriver Frontline, og påpeger, at sådan en situation vil betyde, at selskabet skal restruktureres i forhold til charteraftaler og gæld.
Maersk Tankers slanket med 1,7 mia USDRelaterede artikler:
Lande i Asien trækker tankmarkedet op
For abonnenter