ShippingWatch

Maersk Line leverede overskud på 204 mio. USD i første kvartal

Regnskabet for første kvartal 2013 viser et overskud i Maersk Line på 204 mio. USD. Trods markant lave fragtrater i øjeblikket forventer rederiet fortsat et bedre resultat for hele året i forhold til 2012.

Foto: Maersk Line

Maersk Line fik et overskud på 204 mio. USD for første kvartal af 2013, viser kvartalsrapporten fra Maersk. Den økonomiske genopretning, som Maersk Line kalder det, har rederiet opnået gennem lavere omkostninger, da omsætningen var uændret med 6,3 mia. USD.

"De gennemsnitlige fragtrater steg med 4,7 pct. i forhold til første kvartal 2012, delvist modsvaret af 4 pct. lavere mængder. De samlede omkostninger pr. FFE faldt med 7,1 pct. hovedsagelig på grund af effektivisering i rutenetværket. Maersk Lines flådekapacitet steg med 4,2 pct," fremgår det af rapporten.

Bedre forventninger til 2013

Trods de ekstremt lave fragtrater på container i øjeblikket forventer Maersk Line et bedre resultat for hele 2013 end 2012, hvor resultatet lå på 461 mio. USD. Forventningerne bliver baseret på en yderligere reduktion af enhedsomkostninger, samt det forbedrede resultat i 1. kvartal sammenlignet med sidste år.

"Den globale efterspørgsel på søfragt af containere forventes at stige med 2-4% i 2013, lavere på Asien–Europa ruterne, men understøttet af stigning på ruter til vækstøkonomierne," fremgår det af rapporten.

Samlet set leverede Maersk Gruppen et overskud på 790 mio. USD sammenlignet med et resultat på 1,2 mia. i første kvartal 2012. Afkastet af den investerede kapital endte på 8,0 pct. sammenlignet med 10,2 pct. i samme periode sidste år..

Overskuddet i samme periode sidste år var positivt påvirket af forliget i en algerisk skattesag på USD 899 mio. samt avancer fra salg før skat på USD 325 mio.

Priskrig truer Maersk Lines forventninger  

Maersk: Uholdbar finansiel situation bag stort rateløft

Maersk Line prøver med ratefordobling

Maersk Line opnår rabat på Triple-E 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs