ShippingWatch

Maersks russiske ambitioner går gennem Kreml

Det blå erhvervsliv tror på væksten i Rusland og har foretaget store investeringer i stormagten mod øst de seneste år. Særligt Maersk Gruppen har fået fordelagtige aftaler hjem.

Foto: Tine Harden

Det siges, at de russiske magthavere ganske enkelt godt kan lide konglomerater, virksomhedsgrupper, der består af lidt af hvert, fordi det minder dem om magtstrukturen i deres eget land. At man så at sige kan gå ind ad én dør, hvad enten man skal besøge oligarken eller koncernchefen, og erhverve sig det meste på ét sted.

Om det er derfor, at Maersk Gruppen indtil videre har været ganske god til at få sig fordelagtige aftaler i det mægtige rige, eller med en vis sandsynlighed kan se frem til mere, er nok svært at sige. Men det er ikke en ulempe, at Maersk Gruppen både har havneaktiviteter, linjerederier, olieudvinding og boreaktiviteter i mappen med virksomhedsaktiviteter, når russerne skal vælge en partner. For ”havne” og ”energi” er to af nøgleordene i dagens Rusland.

Mange er fristet

Maersk Gruppen er dog ikke alene om at se potentialet. Dels frister det mange, at Rusland som BRIK-land ventes at kunne præstere en stabil vækst i 2013 på godt fire procent. Dels ligger det geografisk godt for rederier som DFDS, Unifeeder og SeaGo Line, og endeligt har man fra skiftende danske regeringers side haft øje for mulighederne og nurset den store forretningspartner for at bane vejen for flere aktører.

 

Ud over at have de varer, som Rusland er interesseret i, har Maersk Gruppen også de muskler, der skal til for at få sig placeret godt på det russiske marked. Et afgørende skridt tog Maersk, da den forholdsvis nye koncernledelse med Nils Smedegaard i spidsen i 2009 på et ledergruppemøde udstak en liste med 15 lande, som konglomeratet ville satse på fremover.

Et af landene var Rusland, og til at få arbejdet med det store, lovende land på skinner, sendte Smedegaard den daværende CEO for Maersk Tankers, Søren Skou, af sted til Moskva for at vurdere mulighederne. Ikke kun for rederierne, men i mindst lige så høj grad for olieaktiviteterne og et af koncernens andre satsningsområder – havnerterminaler under APM Terminals. De efterfølgende år er kontakten mellem de to parter og forretningsomfanget da også kun vokset.

Kronen på værket var uden tvivl, da den russiske premierminister Vladimir Putin var på officielt statsbesøg i Danmark i april 2011 og kun lagde vejen forbi en enkelt adresse ud over Statsministeriet og Amalienborg, nemlig Esplanaden. Her gav han udtryk for sit ønske om investeringer i den russiske havnestruktur, der stadig er forældet, bureaukratisk og dyr. Med på besøget var også direktøren for det store energiselskab Gazprom, som leder efter partnere, der vil deltage i efterforskningen efter de enorme gas- og oliereserver, der menes at ligge i det arktiske område.

Forhandling med Putins højre hånd

Siden har Maersk holdt fast i det tætte forhold. Det gik helt upåagtet hen i danske medier, da Maersk Gruppens øverste topchef, Nils Smedegaard Andersen, senest var i Moskva for blot et par måneder siden for at forhandle med personer fra Putins absolutte indercirkel, blandt andet hans højre hånd Sergei Ivanov. Der kommer ikke nødvendigvis noget konkret ud af de enkelte møder, men lige så vigtigt er den langsigtede ”kunde-pleje” og de signaler, der udsendes bagefter.

Russisk kæmpehavn til salg 

For eksempel at Sergei Ivanov oven på mødet den 27. februar oplyste, at ”Russia considers Moller-Maersk a strategic investor. The company has already invested around $1 billion in Russian projects and plans to continue its activities here …” som det hedder på Kremls hjemmeside.

Et godt forhold til Kreml er også adgangsbilletten videre ud i det russiske samfund, herunder til de enkelte ministerier og de magtfulde oligarker, der sidder tungt på de strategisk vigtige forretningsområder – som regel fordi oligarkerne selv har tætte forbindelser til det politiske system.

Ifølge velinformerede kilder har Maersk Gruppen haft et godt forhold til oligarken Vladimir Lisin og hans logistikemperium UCL samt Ruslands vice-trafikminister, Victor Olersky. Men der har også ligget et ønske om selv at kunne bestemme i havnene, da Maersk sidste år købte 37,5 procent af aktierne i Global Ports. Nogle mener, prisen var høj, og det seneste regnskab fra den russiske havneoperatør med aktiviteter i bl.a. Skt. Petersborg var da også en skuffelse. Men det store beløb kan blive en gevinst på længere sigt og i andre sammenhænge, hvis Maersk ønsker at lave mere forretning i Rusland. F.eks. Maersk Drilling, som ikke er aktiv i landet endnu.

 

DFDS står på flere ben DFDS har snart været ti år i Rusland og har ruter fra både Skt. Petersborg og senest også Ust Luga mod syd. Det vil være synd at sige, at pengene er trillet ind østfra , slet ikke efter finanskrisen, og 2013 vil også vise et minus på det russiske marked. Det danske roro-rederi har valgt en strategi om at stå på flere ben, simpelthen for at kunne spille havnene prismæssigt ud mod hinanden, og fordi Ust Luga sammenlignet med havnen i Skt. Petersborg ikke er nær så plaget af bureaukrati og bestikkelse.

For DFDS er den russiske satsning i høj grad et spørgsmål om at være til stede på et marked, man tror på en dag vil kaste penge af sig. Rundt regnet kan det koste 300 euro i afgifter med videre at sende en fragt for 1000 euro til eller fra Rusland. I Danmark ville prisen for at sende en fragt til 1000 euro sandsynligvis være mellem 50 og 75 euro.

Besværlighederne og de høje priser rammer dog ikke kun rederierne, det er i mindst lige så høj grad Rusland selv, der går glip af vækst, på grund af det branchen nøjes med at kalde bureaukrati, men som ofte handler om penge, man ikke rigtig ved, hvorfor man skal betale, og hvor de havner. DFDS har af samme grund et mere fleksiblet setup i Rusland, hvor rederiet populært sagt hurtigt kan trække stikket ud. Det drejer sig for eksempel om en mere fleksibel flåde og korte opsigelsesvarsler, da der pludselig sker ting eller træffes beslutninger, der fra det ene øjeblik til det andet ændrer forretningen. Det var for eksempel tilfældet, da de russiske myndigheder med ét besluttede at lægge højere afgifter på øl.

Uigennemsku eligt bureaukrati

For alle aktører på det russiske marked gælderdet dog, at uforudsigeligheden er en makker,man må regne med, når der skal laves forretning. Maersk Line fik det selv at føle for nogle måneder siden, da de russiske myndigheder foretog et dawn raid og ransagede rederiets kontorer uden at informere synderligt meget om, hvad det handlede om.

Ligesom da konkurrenten, det schweiziske MSC og dets landechef, en dansker, efter sigende på en sms fik at vide, at han skulle en tur i fængsel. Ud over det nogle vil kalde lovløsheden kommer et meget stort og tungt bureaukrati og dertil uigennemskuelige priser og herunder meget høje havneafgifter. Det kan gøre Rusland til lidt af en prøvelse, og ShippingWatch har da også kendskab til en dansk, men også i international sammenhæng stor shippingvirksomhed, der har valgt ikke at gå ind i Rusland, simpelthen fordi man mener, at tingene er for usikre og uforudsigelige.

Dagmars indflydelse

Den danske regering og de danske myndighedergør dog sit til at bane vejen for danske erhvervsinteresserog ikke mindst shippinginteresser. 2006 fremhæves ofte som et vigtigt år, hvor det dansk-russiske regeringsråd med politiske og erhvervsmæssige interesser for alvor løftede sig med en ny samarbejdsaftale. Måske også fordi det var samme år, at kejserinde Dagmar eller Marija Fjodorovna, som hun kom til at hedde i Rusland, blev genbegravet i Peter-Paul-Katedralen i Skt. Petersborg og dermed skabte nye, varme relationer mellem de to lande.

Regeringsrådet udpeges af flere som en af de bilaterale samarbejdsaftaler, der fungerer godt og kaster investeringer af sig især inden for det blå erhvervsliv. Udenlandske virksomheder såsom de danske, der har interesser i Rusland, håber, at den økonomiske og politiske udvikling i Rusland vil blive bedre, efterhånden som velstanden stiger, og politikere forhåbentligt har held med at føre deres ambitioner ud i livet om at lovliggøre og effektivisere erhvervssektoren.

Rusland blev efter mange års tovtrækkeri medlem af WTO i august sidste år, som blandt andet DFDS udtrykte tilfredshed med. Med tiden vil det kunne bidrage til mere handel.

Denne artikel er en del af ShippingWatchs magasin, som udkommer i denne uge i 3.000 eksemplarer til aktører i den maritime industri.

Rusland sælger ud af tabsgivende rederi

Russiske Global Ports i stor nedskrivning

Russiske Maersk-kontorer ransaget af myndighederne 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Rederier er usikre på de kommende CII-regler for skibes CO2-udledninger. Ammoniak kan blive vigtigt brændstof, men kræver enorm produktion. Nye EU-sanktioner mod Rusland kan omgås, siger advokat. Og Norden undgår straf i sag om falske logbøger.

Carsten Mortensens Dee4 Capital sælger ud igen

Dee4 Capital Partners med tidligere Norden- og BW Group-topchef Carsten Mortensen sælger endnu et tankskib - denne gang til græsk skibsreder og lander millionfortjeneste, viser tal i VesselsValue.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs