Kinesisk storreder ser rødt
Shippingarmen i China Merchants Group, CMES, gik ud af første kvartal 2013 med et underskud på 71 mio. yuan (11,5 mio. USD) mod et overskud på 52 mio. yuan samme periode sidste år, skriver Lloyd's List. Tabet kommer fra CMES' tank- og bulkflåde, mens LNG-flåden som den eneste i de seneste tre måneder har været profitabel. Og trenden forventes at fortsætte, skriver rederiet i en børsmeddelelse:
"Da det er svært at komme tilbage på det internationale shippingmarked med de nuværende problemer og høje brændstofsomkostninger, forudser vi yderligere tab i næste periode," skriver CMES, der ifølge Lloyd's List er noteret på børsen i Shanghai.
CMES ejer den fjerdestørste tankflåde i Kina på 21 fartøjer inklusiv 13 VLCC'er.
Kinesisk tankrederi suspenderet efter tab